Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en en kvindelig statsborger samt et barn fra Uganda. Indrejst i 2015 Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk moganda og kristen fra [en mindre by], Wakiso, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin familie samt faren til sit ældste barn og hans familie, idet ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i 1993 blev tiltrukket af en pige ved navn [A]. I 1996 havde de sex i en skov og blev opdaget af en gruppe mænd. Da ansøgerens forældre blev bekendt hermed, slog de ansøgeren, og ansøgerens far truede med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren flyttede efterfølgende hjem til en pige ved navn [B], som hun kendte fra kirken. I 1997 indledte ansøgeren et forhold til [B], som varede indtil 2007. Forholdet sluttede, fordi [B] tog til Sudan i forbindelse med rygter om deres forhold. Ansøgeren opholdt sig i Danmark fra [starten af] 2010 til [sommeren] 2010, hvor ansøgeren hjalp en dansk kvinde under kvindens graviditet. Da ansøgeren efterfølgende vendte tilbage til Uganda, indledte ansøgeren et forhold til en mand, [C]. [C] overværede tilfældigt ansøgeren have sex med en kvinde. Det lykkedes ansøgeren at overbevise [C] om, at hun ikke var homoseksuel. Ansøgeren blev gravid i slutningen af 2011 for at mane rygter om sin seksualitet til jorden. I [sommeren] 2014 kom Ronald uanmeldt på besøg, og opdagede igen ansøgeren have sex med en kvinde. [C] slog og sparkede ansøgeren og kastede deres barn ind i væggen. Ansøgeren flygtede fra bopælen med sit barn og tog direkte på sygehuset. Ansøgeren tog efterfølgende ophold hos sin fætters ven, [D]. Hun boede hos [D] indtil sin udrejse af Uganda. [E], som ansøgeren havde lært at kende under sit ophold i Danmark i 2010, hjalp hende med at opnå visum til Danmark. Hun fik Visum til Danmark på den norske ambassade i Kampala i [efteråret] 2014 gældende fra [et tidspunkt i slutningen af] 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først udrejste af Uganda [i foråret] 2015 efter at have fået udstedt visum til Danmark [et tidspunkt i slutningen af] 2014, henset til, at ansøgeren på daværende tidspunkt angiveligt frygtede for [C]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren forblev i byen, efter at [B] var udrejst til Sudan angiveligt, fordi hun blev beskyldt for at være homoseksuel, og at hun opholdt sig i omkring ni måneder hos sin fætters bekendte uden at blive opsøgt af [C]. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren forud for nævnsbehandlingen har forklaret, at hun opholdt sig i den samme landsby, efter at hendes far havde truet hende på livet i fire år, hvorved bemærkes, at hun først under nævnsbehandlingen har forklaret, at der var tale om en større by. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har svaret afglidende på konkrete spørgsmål om afstande og rejsetid mellem de byer, hvor hun opholdt sig og de byer, hvor hendes far, [C] og hendes barn opholdt sig. Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelig efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren har fået konstateret, at være HIV-smittet, kan ikke føre det andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2018/1/CHHA
