Nævnet meddelte i august 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muganda og katolik fra [en navngiven landsby], Masaka, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive fængslet eller slået ihjel af sin tidligere samlever, [A], eller fængslet af myndighederne, fordi hun er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun blev bekendt med sin seksuelle orientering, da hun var 14 år, hvor hun også blev kæreste med en pige ved navn [B], som hun gik i skole med. I 2004, da ansøgeren var 17 år, flyttede hun mod sin vilje sammen med manden [A]. De fik et barn sammen i 2004 og boede sammen indtil juni 2005, hvor ansøgeren startede på college. Ansøgeren flyttede tilbage til [A] i 2008, idet hun havde brug for, at [A] betalte for deres søns behandling. De fik yderligere et barn i 2009. I 2011 indledte ansøgeren et forhold til sin husholderske, [C], som arbejdede i ansøgerens hjem. I maj 2015 opdagede [A]’s mor ansøgeren og [C] have seksuel samkvem i ansøgerens stue. [A]’s mor råbte op og folk samledes uden for ansøgerens hus og begyndte at slå ansøgeren og [C]. Ansøgeren besvimede og vågnede samme aften op på hospitalet. Ansøgeren flygtede fra hospitalet hjem til sin mor og samme aften videre hjem til sin morfar. [A] og politiet opsøgte ansøgerens morfars bopæl i [efteråret] 2015. Ansøgeren tog herefter hjem til sin søster, hvor [A] og nogle mænd også forsøgte at opsøge hende. Ansøgeren opholdt sig i en måned hos sin søster, inden hun udrejste fra Uganda til Tyrkiet [i efteråret 2015]. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens detaljerede og konsistente forklaring om asylmotivet til grund. Det lægges således til grund, at ansøgeren er homoseksuel, og at hun i Uganda har været udsat for angreb fra sin tidligere samlever efter, at hun er blevet afsløret af samleverens mor, mens hun dyrkede sex med en anden kvinde. De generelle forhold for LGBT-personer i Uganda er belyst i blandt andet ILGA, State-Sponsored Homophobia, A world Survey of Sexual Orientation Laws: Criminalisation, Protection and Recognition, udgivet maj 2017, UK Home Office, Country Policy and Information Note, Uganda: Sexual orientation and gender identity, udgivet januar 2017, Human Rights Watch: World Report 2017 – Uganda, udgivet 12. januar 2017, Amnesty International Report 2016/17, The State of the World’s Human Rights – Uganda, udgivet 22. februar 2017, Regeringskansliet, Utrikesdepartementet: Mänskliga rättigheter, demokrati och rättsstatens principer i Uganda 2015–2016, udgivet april 2016, US Department of State, Country Reports on Human Rights Practices for 2016, Uganda, udgivet 3. marts 2017, og Freedom House, Freedom in the World 2016 – Uganda, udgivet 10. maj 2016. Det fremgår af de aktuelle baggrundsoplysninger, at selvom forholdene for homoseksuelle i Uganda kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne eller befolkningen. Ugandas forfatningsdomstol besluttede den 1. august 2014 at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act 2014, og myndighederne har besluttet ikke at genfremsætte lovforslaget. Selvom homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Endvidere fremgår det, at chefen for det ugandiske politi har givet ordre til ikke at forfølge personer på grundlag af deres seksualitet eller kønsidentitet. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder. Det fremgår endvidere af de aktuelle baggrundsoplysninger, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksualitet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selv om der er en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forfølger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Det fremgår videre, at LGBT-spørgsmål drøftes i de større byer, mens det i andre dele er tabubelagt. På grundlag af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at den omstændighed, at ansøgeren er homoseksuel ikke sig selv kan føre til asyl. Det må under sagen imidlertid videre lægges til grund, at ansøgeren på grund af sine seksuelle aktiviteter står i et modsætningsforhold til navnlig sin tidligere kæreste, [A], der har efterstræbt hende, og at ansøgeren i den forbindelse som homoseksuel ikke kan forvente at få den fornødne beskyttelse fra myndighederne. Under disse omstændigheder finder nævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og[ansøgeren] meddeles derfor opholdstilladelse i Danmark. ugan/2017/7/MAD
