Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk acholi og katolik fra Gulu, Nordlige Uganda, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at han vil blive fængslet på livstid af myndighederne, eller at han vil blive slået ihjel af medlemmer af lokalsamfundet, fordi han er biseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i en alder af 14 år fandt ud af, at han var biseksuel, og at han fik sin første mandlige kæreste, da han var omkring 19 år. I 2012 blev ansøgeren kæreste med en mand ved navn [A]. Forholdet var hemmeligt frem til [sommeren] 2015, hvor ansøgeren og [A] havde seksuelt samkvem i ansøgerens musikstudie. Ved den lejlighed blev de opdaget af en af ansøgerens ansatte. En uge senere sad ansøgeren på en bar, hvor han overhørte tre mænd tale om ham og episoden i musikstudiet. Da mændene havde forladt baren, blev ansøgeren bekymret for, om han ville blive overfaldet, og han tilbragte derfor natten på et hotel, hvorefter han tog på arbejde næste morgen. [Sommeren] 2015 var [A] på besøg hos ansøgeren. Omkring kl. 22 bankede det på døren. Ansøgeren nægtede at lukke op, hvorefter døren blev sparket ind. Uden for døren stod otte til ti mænd fra lokalsamfundet bevæbnet med kæppe. De slog ansøgeren og [A], ligesom de fremkom med skældsord og trusler. Det lykkedes [A] at flygte, mens ansøgeren blev bragt til et fængsel. Næste morgen vågnede ansøgeren i fængslet, hvor han blev udsat for fysiske overgreb af vagterne. Den følgende morgen ankom ansøgerens forretningspartner, [B], og overtalte vagterne til at få lov til at tale med ansøgeren. Om natten blev døren til ansøgerens celle låst op, og en vagt meddelte ansøgeren, at han skulle forlade stedet. Ansøgeren flygtede herefter gennem bushen til hovedvejen, hvorfra han kørte med en kvægtransport til grænseområdet mellem Uganda og Sydsudan. Efter en uges ophold i grænseområdet tog ansøgeren [i sommeren] 2015 til byen [mindre by] i Sydsudan, hvor han mødte en tidligere kunde, som han fortalte sin historie til. Pågældende tog herefter til Uganda for at hente ansøgerens pas hos ansøgerens bedstemor og seks millioner ugandiske shilling hos [B] til brug for ansøgerens videre rejse. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er biseksuel og primært er seksuelt orienteret mod mænd. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent om sin seksuelle orientering, og der ses ikke holdepunkter for at tilsidesætte denne forklaring. De generelle forhold for LGBT-personer i Uganda er belyst i blandt andet ILGA, State-Sponsored Homophobia, A world Survey of Sexual Orientation Laws: Criminalisation, Protection and Recognition, udgivet maj 2017, UK Home Office, Country Policy and Information Note, Uganda: Sexual orientation and gender identity, udgivet januar 2017, Human Rights Watch: World Report 2017 – Uganda, udgivet 12. januar 2017, Amnesty International Report 2016/17, The State of the World’s Human Rights – Uganda, udgivet 22. februar 2017, Regeringskansliet, Utrikesdepartementet: Mänskliga rättigheter, demokrati och rättsstatens principer i Uganda 2015–2016, udgivet april 2016, US Department of State, Country Reports on Human Rights Practices for 2016, Uganda, udgivet 3. marts 2017, og Freedom House, Freedom in the World 2016 – Uganda, udgivet 10. maj 2016. Det fremgår af de aktuelle baggrundsoplysninger, at selvom forholdene for homoseksuelle i Uganda kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne eller befolkningen. Ugandas forfatningsdomstol besluttede den 1. august 2014 at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act 2014, og myndighederne har besluttet ikke at genfremsætte lovforslaget. Selvom homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Endvidere fremgår det, at chefen for det ugandiske politi har givet ordre til ikke at forfølge personer på grundlag af deres seksualitet eller kønsidentitet. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder. Det fremgår endvidere af de aktuelle baggrundsoplysninger, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksualitet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selv om der er en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forfølger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Det fremgår videre, at LGBT-spørgsmål drøftes i de større byer, mens det i andre dele af landet er tabubelagt. På grundlag heraf finder Flygtningenævnet, at den omstændighed, at ansøgeren er biseksuel, ikke sig selv kan føre til asyl. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer forfølgelse eller overgreb som følge af sin seksualitet. Nævnet finder således, at ansøgeren har forklaret utroværdigt og usammenhængende om centrale elementer af asylmotivet. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om den episode [i sommeren] 2015, som er årsag til hans udrejse. Under oplysnings- og motivsamtalen [fra sommeren] 2016 har han således forklaret, at han var alene hjemme, da der blev banket på døren, mens han under samtalen [fra vinteren] 2017 har forklaret, at han var sammen med [A], og at de sov, da der blev banket. Under nævnsmødet har han forklaret, at han og [A] havde sex, da der blev banket. Det er endvidere utroværdigt, at ansøgeren ikke har kunnet finde [A], selvom han har forsøgt, idet ansøgeren samtidig har kunnet forklare detaljeret om [A]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at [A] undslap [i sommeren] 2015. Under samtalen [fra vinteren] 2017 har han således forklaret, at han besvimede og først, da han vågnede morgenen efter, fandt ud af, at [A] var undsluppet, mens han under samtalen [fra sommeren] 2016 ikke har forklaret om nogen besvimelse, ligesom han har forklaret, at [A] slet ikke var til stede under episoden. Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at disse forskelle skyldes, at ansøgeren ikke var klar over, at tolkefejl, som ansøgeren havde påpeget, ikke var tilført referatet. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2017/12/CHA
