Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og katolik fra [landsby], Kalisizo, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at hun vil blive slået ihjel af befolkningen og sin familie, eller at hun vil blive udsat for forfølgelse fra myndighederne, fordi hun er homoseksuel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun har været homoseksuel, siden hun blev født. Som 12-årig indledte hun et seksuelt forhold til en nabopige ved navn [A]. Dette blev opdaget af en kvinde ved navn […], som fortalte det til ansøgerens mor. Herefter blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb af sin mor, og hendes forældre nægtede at lade hende gå i skole. Som 14-årig blev ansøgeren tvunget til at bo sammen med en mand ved navn […], som er far til hendes datter, […]. To år senere fik ansøgeren nok og rejste til Kampala, hvor hun boede indtil sin udrejse den [efteråret] 2014. Under sit ophold i Kampala indledte ansøgeren et forhold til en kvinde ved navn [B]. De var kærester i perioden fra 2006 til 2008. I 2008 blev deres forhold opdaget af en gruppering ved navn Local Defence, der samarbejder med det ugandiske politi. Ansøgeren betalte 20.000 ugandiske shilling for at undgå at blive taget med og overleveret til politiet. Herefter stoppede ansøgeren med at være kæreste med [B]. I 2010 blev ansøgerens butik brændt ned af ukendte personer. I perioden 2010 til ansøgerens udrejse i 2014 oplevede hun ingen problemer med nogen parter. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet i det væsentlige lægge forklaringen til grund, idet de divergenser, der forekommer i forklaringen, efter deres karakter og indhold ikke findes at have afgørende betydning. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren er homoseksuel, og at hun i en periode fra 2006 til 2008 har været kæreste med [B], og at hun har været udsat for chikane. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda, alene på grund af sin seksualitet og profilering i Danmark, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det er herved også taget i betragtning, at ansøgeren i Danmark har tilknytning til [dansk organisation for homoseksuelle], og at hun i en vis grad er profileret, blandt andet ved sin deltagelse i flere optog arrangeret af LGBT. Flygtningenævnet har lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om homoseksuelle i Uganda, herunder blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, ”Situation of LGBT persons in Uganda”, udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår af de aktuelle baggrundsoplysninger, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne. Det fremgår videre, at uanset homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet, og der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act 2014. Flygtningenævnet henviser herved blandt andet til UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet august 2014, og Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Flygtningenævnet har endvidere i sit grundlag for vurderingen af sagen inddraget de nyeste baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda, herunder blandt andet Human Rights Watch’s World Report 2016 – Uganda, udgivet den 27. januar 2016, Amnesty Internationals Annual Report 2015/16 – Uganda, udgivet 24. februar 2016, US Department of State – 2015 Country Report on Human Rights Practices – Uganda, udgivet 13. april 2016, Freedom House, Freedom in the World 2016 – Uganda, udgivet 10. maj 2016, og ILGA’s 11. udgave af rapporten State Sponsored Homophobia, A World Survey of Laws: criminalisation, protection and recognition of same-sex love, udgivet maj 2016, der bekræfter ovenstående oplysninger om, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men ikke indeholder oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne. Flygtningenævnet lægger ved bedømmelsen af ansøgerens frygt for overgreb fra befolkningen i almindelighed og fra sin familie samt for myndighedernes forfølgelse afgørende vægt på, at ansøgeren, efter at hendes forretning brændte, i fire år fra efteråret 2010 og til [efteråret] 2014, er blevet boende på sin hidtidige bopæl, før hun udrejste, og at hun ikke i den periode er blevet udsat for overgreb eller forfølgelse. Ansøgerens forklaring om, at hun i den fireårige periode har levet i skjul og alene er gået på markeder om aftenen for at foretage indkøb, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for at blive udsat for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2017/1/SSM
