Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk barganda fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive diskrimineret, fængslet, tortureret og slået ihjel af myndighederne og befolkningen, og at hans mor vil blive dræbt, eftersom ansøgeren er homoseksuel og visse mennesker finder homoseksualitet unaturligt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2002-2003 mødte en mand ved navn [A], der gik på samme gymnasium som ansøgeren. De blev kærester og var kærester frem til ansøgerens udrejse fra Uganda i 2014. De var seksuelt aktive i al den tid, de var kærester. Ansøgeren har herudover haft to andre homoseksuelle partnere, [B] og [C]. Han mødte dem begge i 2006 eller 2007. I slutningen af 2007 bad ansøgeren [B] om penge, hvortil [B] svarede, at han ikke havde nogen penge. Ansøgeren vidste, at [B] løj, og han truede derfor [B] med at afsløre deres forhold. [B] truede med, at han ville skære hovedet af ansøgeren. Ansøgeren flygtede derfor til Sverige, hvor han søgte asyl i 2008. Han vendte tilbage til Uganda i 2010. I midten af 2013 blev ansøgeren opsøgte af omkring seks personer. De havde kæppe med og kastede sten efter ansøgeren. Ansøgeren løb væk fra sin mors bopæl og hen til [A]. En måned senere blev ansøgeren overfaldet, da han var på vej hjem fra træning. Han blev slået i ryggen og faldt ned på jorden, hvorefter han blev slået med kæppe over hele kroppen. Det lykkedes ansøgeren at løbe væk og hoppe på en bodo-boda, en slags knallert-taxa, for at slippe væk. I 2014 talte ansøgeren med [A] om at forlade Uganda, eftersom forholdene for homoseksuelle var dårlige. De slog ikke op med hinanden, men aftalte, at de skulle ses igen og måske bo sammen. [I foråret] 2014 indrejste ansøgeren i Danmark på et visum han havde fået på baggrund af en invitation fra en kvinde, [D], som ansøgeren var blevet proforma gift med. Efterfølgende søgte han om familiesammenføring, men ansøgningen blev afslået, da hans og [Ds] forhold ophørte i 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring har været divergerende blandt andet i forhold til, hvad han har forklaret overfor de svenske myndigheder i forbindelse med asylansøgningen dér i 2008, ligesom forklaringen også i øvrigt har været upræcis og usammenhængende. Ansøgeren opgav således overfor de svenske myndigheder sit navn til at være [FF, født i] 1984, mens han i Danmark har opgivet, at han hedder [GG og er født i] 1983. I forbindelse med asylsagen i Sverige forklarede ansøgeren, at hans farbror i [efteråret] 2001 introducerede ham for general [B], som han herefter arbejdede for og boede hos frem til 2008, hvor generalen og hans folk bortførte ham til Sverige. Han forklarede, at [B] og hans folk udnyttede ham seksuelt flere gange, ligesom de mishandlede ham ved at slå ham med våben. Han forklarede videre, at han via ansættelsen hos [B] kom i besiddelse af oplysninger om en række strafbare forhold, generalen havde begået, og om generalens forhold blandt andet til [højt stående politikere]. I forbindelse med den danske asylsag har ansøgeren derimod i oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen den […] forklaret, at han i 2007 til 2008 havde et homoseksuelt forhold til [B], som han i 2007 bad om penge, hvilket [B] afslog. Da ansøgeren truede med at afsløre deres homoseksuelle forhold, truede [B] med at slå ansøgeren ihjel, hvorefter han i 2008 flygtede til Sverige, hvor han søgte asyl. I asylsamtalen den […] har ansøgeren derimod forklaret, at [B] var interesseret i ham, men at de aldrig har haft et seksuelt forhold, mens han under mødet i nævnet på ny har forklaret, at han og [B] havde et seksuelt forhold. Ansøgeren har ikke været i stand til at give en forklaring på disse mange divergenser om karakteren af hans og [Bs] forhold. Det bemærkes videre, at det forekommer usandsynlig, at ansøgeren skulle have fundet på et andet asylmotiv i Sverige af frygt for, at [B] kunne spore ham, eftersom han netop forklarede om [B] også overfor de svenske myndigheder. I modsætning til forklaringen, som ansøgeren har afgivet i Danmark, forklarede han ikke i forbindelse med den svenske asylsag, at han var homoseksuel, derimod forklarede han, at han forud for udrejsen i 2008 havde en kvindelig kæreste ved navn [E], der havde været gravid men havde aborteret. Under mødet i nævnet har ansøgeren videre forklaret udbyggende med hensyn til, at hans onkel blev bekendt med, at han var homoseksuel, og derfor truede ham med, at han ville blive udstødt af familien. Endelig bemærkes, at ansøgeren har bekræftet, at facebooksiden […] tilhører ham, men at han ikke er bekendt med, at der via denne side er lagt en række oplysninger ud, der ikke harmonerer med hans asylmotiv blandt andet, at han 2013 var i færd med at bygge hus i Uganda og om en kvindelig kæreste, ligesom han ikke kan give en forklaring på, hvorfor denne side er blevet gjort utilgængelig umiddelbart forud for mødet i nævnet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er homoseksuel, og at han på den baggrund vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Uganda. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2016/8/snd
