Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk munyankore og kristen af trosretning fra [by], Kampala distriktet, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at han vil blive slået ihjel af [A] og hans venner, som følge af, at ansøgeren har haft et seksuelt forhold til [A]s søn, [B]. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter lokalsamfundet og hans familie i Uganda, fordi han er biseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i] september 2015 var på en natklub sammen med [B] fra hans lokalområde, og som han spillede fodbold med. Ansøgeren og [B] blev fulde og kyssede på klubbens toilet, hvorefter de sammen tog hen til et gæstehus, hvor de overnattede og havde seksuelt samvær. Da ansøgeren vågnede i gæstehuset, var [B] forsvundet, og ansøgeren tog herefter hjem til sin bopæl. Senere samme aften, mens ansøgeren opholdt sig på sin bopæl, blev han opsøgt og overfaldet af tre mænd. Den ene af mændene var [B]s far. Mændene anklagede ansøgeren for at være homoseksuel, og de råbte, at ansøgeren ville blive slået ihjel. Ansøgeren blev i den forbindelse slået og overfaldet med kniv. Under overfaldet mistede ansøgeren bevidstheden, og da han vågnede, befandt han sig på en lægeklinik. Han opholdt sig på lægeklinikken en dag, hvorefter han rejste til [C], hvor han opholdt sig i ni måneder. Mens han opholdt sig her fik han med hjælp fra en ven fat i sit pas og udstedt et visum. Han var i den forbindelse tilbage i Kampala fire gange for at ordne papirerne. Han udrejste legalt fra Uganda ved hjælp af sit visum, der gav ham mulighed for at indrejse til Tyskland. I Tyskland mødte han tilfældigt den danske mand, [D], på en bar. Han fortalte [D] om sine problemer, og [D] tog ham med til Danmark, idet han lovede at skaffe ansøgeren opholds- og arbejdstilladelse. Ansøgeren opholdt sig hos [D] fra [start] juni 2016 til [slut] december 2016, idet ansøgeren og [D] indledte et forhold. [D] låste ansøgeren nede i en kælder, når han ikke selv var hjemme, og ansøgeren ved derfor ikke, hvor i Danmark [D] bor. [I] december 2016 var ansøgeren ude at køre sammen med [D], der skubbede ansøgeren ud af en bil, hvorefter ansøgeren blev fundet af politiet. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han er biseksuel. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har haft et homoseksuelt forhold til [B], og at forholdet er blevet opdaget til grund, idet forklaringen ikke forekommer selvoplevet, ligesom den har været divergerende, upræcis og udbyggende på en række centrale punkter og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at [B] var muslim, og at det derfor både af den grund, og når forholdene for homoseksuelle i Uganda i al almindelighed tages i betragtning er usandsynligt, at [B] skulle have fortalt sin far om det seksuelle forhold til ansøgeren. Ansøgeren har for nævnet forklaret svævende og usikkert med hensyn til, hvorfor [B] skulle have fortalt herom til sin far, idet han under mødet i nævnet har forklaret, at han antager, at [B] måske er kommet til skade i forbindelse med, at de havde sex med hinanden, hvorimod han i sit asylskema præcist har anført, at han senere fandt ud af, at [B] havde fortalt sin far, at ansøgeren havde lokket [B] til homoseksualitet, og at [B]s far havde fundet ud af det, efter at [B] var blevet bragt til hospitalet. Det bemærkes videre, at ansøgerens forklaring om, hvor han fandt blod henne, har været divergerende med hensyn til, om det var på lagnet eller på hans egen krop. Ansøgeren har forklaret, at der gik 5 måneder efter overfaldet, før hans sår var helet op, hvilket imidlertid harmonerer dårligt med, at der var tale om 4 større knivstik af 1-2 cm dybde, og at han to dage efter overfaldet var i stand til at rejse hele vejen fra Kampala til [C] i bus. Det forekommer videre bemærkelsesværdigt, at ansøgeren sikrede sig sit gamle pas med hjælp fra sin ven, men at han ikke i øvrigt gjorde noget for at sikre sine ejendele eller personlige papirer fra bopælen ved samme lejlighed. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at ansøgeren med risiko for, at [B]s far havde anmeldt han til myndighederne, fire gange tog tilbage til Kampala for at skaffe sig et pas og et visum hos Ministery of Internal Affairs, som han selv tidligere havde arbejdet for. Hertil kommer, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke søgte asyl straks efter, at han kom til Tyskland. Ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, om han efter ankomsten til [C] tog ophold hos en person, som hans ven henviste ham til, eller hos en barmhjertig fremmed, der hjalp ham, eller på om han boede på et pensionat, ligesom han har forklaret divergerende med hensyn til, om han opholdt sig dette sted i en eller to uger. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, om det var ham selv, der fra [C] ringede til vennen [E] eller omvendt, og om han kunne huske [E]s telefonnummer eller fik genetableret sit gamle telefonnummer/simkort og på den måde fik fat i [E]s telefonnummer. Endelig skal nævnet bemærke, at ansøgeren ikke i forud for nævnsmødet har forklaret, at han ud over sin fætter, sin stedfar og sine tanter også har en onkel i Uganda, og at hans onkel er ven til [B]s far. På den baggrund kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren er blevet opdaget i forbindelse med et homoseksuelt forhold, og at han af den grund skulle være efterstræbt af hverken [B]s familie, myndighederne eller lokalsamfundet. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om homoseksuelles forhold i Uganda, at om end forholdene efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne, jf. blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, "Situation of LGBT persons in Uganda", udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår videre, at uanset, at homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act fra 2014, jf. således Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Af nyere baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda fremgår det ligeledes, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men at der fortsat ikke er oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighedernes side, jf. bl.a. Human Rights Watch's World Report 2018 – Uganda, udgivet den 18. januar 2018, Amnesty Internationals Annual Report 2017/18 – Uganda, udgivet 22. februar 2018, Freedom House, Freedom in the World 2017 – Uganda, udgivet 12. juli 2017 og rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Det fremgår af baggrundsoplysningerne videre, at homoseksuelle er i risiko for at blive udsat for diskrimination, trusler og overgreb i Uganda fra navnlig lokalbefolkningens side, hvilken risiko navnlig er til stede for personer, hvis seksuelle identitet er ”outwardly visible”, jf. rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Som anført ovenfor har nævnet tilsidesat ansøgerens forklaring om episoden med [B], og nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren som følge af denne episode skulle være efterstræbt. Det bemærkes videre, at ansøgeren har forklaret, at han allerede i 2007 fandt ud af, at han var biseksuel og indledte et forhold til vennen [F], og at han har haft et homoseksuelt forhold til [F] helt frem til 2014, uden at dette har givet ham problemer. Nævnet finder herefter ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2016/4/SME
