Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og protestant fra [landsby]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive opsøgt og dræbt af sin eksmand, da hun har haft et seksuelt forhold til hans datter. Som asylmotiv har hun tillige henvist til, at hun frygter at blive brændt af indbyggerne i Kampala bydelen [B], der har fået kendskab til hendes seksuelle overbevisning og forhold til kvinden [A]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun som meget ung blev viet til en ældre muslimsk mand. Den muslimske mand havde i forvejen en datter, [A], samt to sønner. På et tidspunkt indledte ansøgeren og [A] et hemmeligt seksuelt forhold. Ansøgeren havde længe vidst, at hun var tiltrukket af kvinder og ikke mænd. Ansøgeren var blevet tvunget til at indgå ægteskab med en mand. I 2007 fik ansøgerens eksmand kendskab til hendes og [A]s forhold, der på daværende tidspunkt havde stået på i mange år. Ansøgeren og [A] blev konfronteret med eksmandens viden på bopælen, hvor han var voldelig over for ansøgeren og sagde, at hun havde bragt skam over hans hus. Det lykkedes derefter ansøgeren at flygte fra bopælen. Efterfølgende tog ansøgeren, [A] og ansøgerens to yngste børn ophold i bydelen [B], hvor de levede sammen under dække af, at ansøgeren var [A]s mor. I [foråret] 2014 oplevede de igen problemer med ansøgerens eksmand. Sammen med en gruppe af mænd, herunder ansøgerens ældste søn, opsøgte han dem en nat på bopælen i [B]. De medbragte petroleum, idet de ville brænde ansøgeren og [A]. Ansøgerens eksmand fortalte udlejeren sandheden om ansøgerens og [A]s forhold, men udlejeren troede ham ikke og råbte op om, at hun blev voldtaget. Naboerne kom til huset, hvilket fik ansøgerens eksmand til at flygte fra stedet. Ansøgeren og [A] flygtede med sammenbundne hænder og på bare fødder fra stedet. De gemte sig i et tomt hus, der var under opførelse. Næste morgen blev de opdaget af en håndværker, der arbejdede på opførelsen af huset, og som indvilligede i at hjælpe dem mod at have samleje med dem begge. De kørte senere til landsbyen [C], hvor ansøgeren holdt sig skjult ved en heksedoktor, mens [A] planlagde, hvordan ansøgeren kunne udrejse af Uganda. [A] arrangerede, at ansøgeren udrejste af Uganda med fly [efteråret] 2014 med hjælp fra en europæisk mand ved navn Lars. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet, herunder at ansøgeren er lesbisk, til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring ganske vist har været konsistent, og at der ikke har været mange divergenser, men på den anden side har forklaringen overordnet handlet om meget få episoder, og ansøgeren har virket usikker og tøvende, når hun er spurgt ind til omstændigheder, som hun ikke hidtil har forklaret om. Dertil kommer, at Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring savner en indre logik, og at den har været usandsynlig på en række punkter og virker konstrueret. Flygtningenævnet finder således, at det er usandsynligt, at ansøgeren - som den yngste og mindst erfarne - over for såvel [D], som [A]har taget initiativet til et lesbisk forhold, ikke mindst på baggrund af, at ansøgeren fremtræder meget tilbageholdende og fåmælt.
Flygtningenævnet finder ligeledes, at det er usandsynligt, at ansøgeren stort set intet kan forklare om [A], herunder hendes uddannelse og job, selvom de har haft mere end 20 års samliv. Flygtningenævnet finder videre, at det er ulogisk, at [A] skulle arrangere ansøgerens flugt alene i en situation, hvor [A] selv måtte være mindst lige så eksponeret, som ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at det er usandsynligt, at ansøgerens ægtefælle først kunne efterspore ansøgeren syv år efter, at ansøgeren forlod ægtefællen og bosatte sig sammen med [A]. Det er ligeledes usandsynligt, at ansøgerens to halvvoksne børn, som boede sammen med ansøgeren og [A] i en lille lejlighed, ikke kendte til deres lesbiske forhold. Med hensyn til episoden i 2014 finder Flygtningenævnet ligeledes, at det er usandsynligt, at ansøgeren og [A] med sammenbundne hænder og bare fødder skulle kunne flygte fra en meget stor gruppe mænd, der kom for at slå dem ihjel, og at mændene kunne afledes på den måde ved hjælp af naboen, som ansøgeren har forklaret om. Flygtningenævnet finder, at det er utroværdigt, at ansøgeren og [A] ingen aftale havde om, hvorledes de skulle mødes igen. Videre er det et mindre sandsynligt sammentræf, at ansøgeren netop skulle møde en lesbisk asylansøger fra Uganda med tilknytning til LGBT på Hovedbanegården, dagen efter at ansøgeren havde søgt asyl i Sandholm og angiveligt skulle mødes med nævnte Lars, som imidlertid udeblev. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun opfylder betingelserne i Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2016/2
