ugan201615

Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og muslim fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive udsat for repressalier fra sin ægtefælle, sine forældre eller lokalbefolkningen, herunder det muslimske samfund, idet hun er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun som 13 årig indledte et seksuelt forhold til en kvindelig lærer, [A], der underviste på den kostskole, som ansøgeren gik på. Forholdet endte fire år senere, idet læreren stoppede med at undervise på kostskolen. Ansøgeren har efterfølgende været i forhold med andre kvinder. Ansøgerens far opdagede, at ansøgeren var til piger, og han besluttede sig derfor for at finde en mand til ansøgeren. I [starten] af 2001 blev ansøgeren islamisk viet med en mand ved navn [B]. I 2004 indledte ansøgeren et forhold til en kvinde, [C]. I [foråret] 2012 blev der afholdt en officiel bryllupsceremoni. Ansøgeren har fået to børn med [B]. Ansøgeren har i Danmark været og er stadig i et længere kæresteforhold med [D], der har fået asyl i Danmark. Ansøgeren har videre forklaret, at hun i Danmark har været meget aktiv i LGBT-sammenhænge. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens øvrige forklaring om det passerede i Uganda til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom fremstår divergerende og usammenhængende og kan herom blandt andet henvise til begrundelsen i Flygtningenævnets beslutning af [efteråret] 2014, der vedlægges som bilag I. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren ikke var profileret som homoseksuel eller asylbegrundende forfulgt af hverken myndigheder eller civilbefolkningen som følge af homoseksualitet ved sin udrejse af Uganda. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i Danmark har levet åbent med sin homoseksualitet, og at hun i nogen grad har profileret sig i Danmark som aktiv i LGBT Asylum. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda, alene som følge af sin homoseksualitet og sin profilering i Danmark, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om homoseksuelle i Uganda, herunder blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, ”Situation of LGBT persons in Uganda”, udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår af de aktuelle baggrundsoplysninger, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne. Det fremgår videre, at uanset homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet, og der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act 2014. Flygtningenævnet henviser herved blandt andet til UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet august 2014, og Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Flygtningenævnet har endvidere i sit grundlag for vurderingen af sagen inddraget de nyeste baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda, herunder blandt andet Human Rights Watch’s World Report 2016 – Uganda, udgivet den 27. januar 2016, Amnesty Internationals Annual Report 2015/16 – Uganda, udgivet 24. februar 2016, US Department of State – 2015 Country Report on Human Rights Practices – Uganda, udgivet 13. april 2016, Freedom House, Freedom in the World 2016 – Uganda, udgivet 10. maj 2016, og ILGA’s 11. udgave af rapporten State Sponsored Homophobia, A World Survey of Laws: criminalisation, protection and recognition of same-sex love, udgivet maj 2016, der bekræfter ovenstående oplysninger om, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men ikke indeholder oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne. Det forhold, at Flygtningenævnet efter en konkret og samlet vurdering har meddelt andre asylansøgere, der som asylmotiv har henvist til, at de risikerer efterstræbelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, fordi de er homoseksuelle, kan ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens asylsag. Det forhold, at ansøgeren i [foråret] 2015, oplyste, at hun var homoseksuel til en medarbejder på den ugandiske ambassade i Danmark, og at ambassade derefter afviste at udstede et rejsedokument til hende, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at den ugandiske ambassade i Danmark efterfølgende og med viden om, at ansøgeren er homoseksuel, har udstedt et rejsedokument til hende. Endelig kan det forhold, at der i en ugandisk avis i sommeren 2016 er skrevet, at der skal hjemsendes tre homoseksuelle kvinder fra Danmark til Uganda, ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er identificeret i artiklen. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2016/15/SOL