Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen protestant af trosretning fra Uganda. Ansøgeren indrejste første gang i Danmark [i sommeren] 2008 og søgte asyl under navnet [X]. Ansøgeren oplyste på det tidspunkt som sit asylmotiv, at han havde været politisk aktiv for partiet Forum for Democratic Change, og at regeringen derfor anså ham for forræder, og de ville fængsle og henrette ham. Flygtningenævnet stadfæstede [i starten af] 2010 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse. Ansøgeren har under nuværende asylsag oplyst, at han ikke har været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv under nuværende asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at få problemer med [A]-familien, idet en person fra familien blev tortureret og forsvandt. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive fængslet eller dræbt af myndighederne, idet han er homoseksuel. Han har ligeledes henvist til, at han frygter at blive dræbt af regeringen, idet de tror, at folk, der udrejser af Uganda, udleverer hemmelige dokumenter og andre oplysninger. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han ikke er tiltrukket af kvinder, og at han kunne mærke, at han var tiltrukket af drenge, da han var 12 år gammel. Ansøgeren var på det tidspunkt ofte sammen med én, der hed [B]. Ansøgeren arbejdede i hæren i Uganda fra 1997 til 2007. Ansøgeren havde samleje med mandlige soldater, mens han var i hæren, når de var låst inde sammen. Ansøgeren havde ikke nogen rang i hæren. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen oplyst, at han havde to opgaver, mens han var i hæren. Den ene opgave var at torturere personer, der ikke sagde det, de var blevet bedt om. Det var for eksempel personer, som talte negativt om regeringen. Den anden opgave bestod i at slå personer ihjel. Ansøgeren kendte ikke de personer, som han slog ihjel. Han kunne ikke lide at slå folk ihjel, men han udførte altid ordrerne, og han sagde ikke fra, da han var bange for at blive slået ihjel af chefen, hvis han sagde fra. Ansøgeren har videre forklaret, at han også tjente penge ved at købe mad hos bønder og sælge det videre, hvilket han gjorde fra 1994 til 2001. Ansøgeren udrejste af Uganda og søgte asyl i Danmark første gang i [sommeren] 2008. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at han i 2008 søgte asyl i Danmark med et helt andet asylmotiv. Under den sag blev der fremlagt en del dokumenter, herunder pas og visum. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at det anvendte navn var forkert, at asylmotivet var opdigtet, og at dokumenterne var falske. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under en asylsamtale i Norge alene har nævnt homoseksualitet som asylmotiv og dermed ikke nævnt konflikter med [A]-familien eller problemer som følge af hans militære karriere. Det fremgår af udskriften, at ansøgeren dér har anvendt navnet [C]. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at dette navn fremkom, idet han bar et ID-kort, der tilhørte en anden. Det fremgår imidlertid af dokumenterne fra Norge, at han ikke havde nogen form for ID-dokumenter på sig. Ansøgeren har under mødet i nævnet erkendt, at han gav de norske myndigheder forkerte oplysninger om rejserute og har ikke nærmere kunne begrunde, hvorfor han trak sin asylsansøgning tilbage, da han blev bedt om at give fingeraftryk. Ansøgeren har under nævnsmødet i den verserende sag forklaret, at han ikke har haft problemer med [A]-familien, og han har nægtet at besvare spørgsmål om sit arbejde i militæret. Ansøgeren har forklaret udbyggende om konflikterne som følge af sin seksualitet, idet han under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke havde problemer forud for sin udrejse fra Uganda, mens han under nævnsmødet afgiver en udbyggende forklaring, hvorefter han var mistænkt og muligt eftersøgt som følge af sin seksualitet. Nævnet tillægger ikke skrivelsen fra LGBT nogen betydning, idet det kan konstateres, at han først kontaktede LGBT i [sommeren] 2016, da han havde fået afslag fra Udlændingestyrelsen på trods af, at han hævder, at han under opholdet i Norge ligeledes var medlem af LGBT. Endelig lægger nævnet vægt på, at han ikke har kunnet eller villet forklare detaljeret om sine aktiviteter for LGBT. Af ovennævnte grunde tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring som utroværdig, udbygget og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikere overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2016/13/SLH
