Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk […] og kristen katolik fra Uganda. Ansøgeren har arbejdet for Ungdomsorganisationen […] i syv måneder op til sin udrejse. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at hans afdøde fars brødre, [M. og J.], vil slå ham ihjel på grund af en jordstrid. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at han vil blive fængslet på livstid af myndighederne i Uganda på grund af den forbrydelse han er dømt for i Danmark. Han har endvidere henvist til, at han frygter, at han vil blive udsat for selvtægt i Uganda, og at han ikke vil kunne få et arbejde, fordi det er muligt at fremsøge hans navn og straffeforhold på nettet. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter, at han vil blive straffet af myndighederne i Uganda, fordi han har overskredet gyldighedsperioden på sit ophold indenfor Schengenområdet fastsat i hans visum. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hans fars brødre [M. og J.], vil slå ham ihjel, fordi han har arvet en jordlod fra sin far i 2012, som de gerne vil eje. Ansøgeren har videre oplyst, at han blev opsøgt af [M. og J.] på sin bopæl i Njeru ved en enkelt lejlighed i 2013, og at han i den forbindelse blev udsat for fysiske overgreb, og at de truede ham på livet. Når ansøgeren traf [M. og J.] på gaden i Njeru frem til sin udrejse i [sommeren] 2015, fortalte de ham, at han skulle holde sig væk fra jordloddet. Ansøgerens ægtefælle har desuden fortalt ham, at der på et ikke angivet tidspunkt, har været mænd for at spørge efter ansøgeren på familiens bopæl. Ansøgeren formoder, at de pågældende personer var [M. og J.]. Endelig har ansøgeren oplyst, at hans bror, som er bosiddende i Danmark, har fortalt ham, at ansøgerens navn og forholdene omkring hans straffesag er tilgængelige på internettet, og at forbrydelsen er af en sådan karakter, at han vil blive udsat for selvtægt. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om jordkonflikten til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under sin forklaring i byretten under straffesagen forklarede, at hans søskende var blevet sure på ham, fordi hans far havde givet ham noget mere jord, end de havde fået, og at hans søskende havde sagt, at de derfor ville slå ham ihjel. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen og i nævnet i dag forklaret, at det var hans farbrødre, der var vrede over, at hans far mundtligt havde testeret jordstykket til ham, og at det er farbrødrene han frygter. Nævnet tilsidesætter derfor ansøgeren forklaring som utroværdig. For så vidt angår ansøgerens frygt for medlemmerne af organisationen [...], som følge af at han benyttede organisationens midler til at finansiere sin udrejse og ikke deltog i den konference i Holland, han var blevet tilmeldt, bemærker nævnet, at denne frygt alene beror på ansøgerens egen formodning. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren har oplyst at han ikke har haft kontakt med organisationen, mens han har opholdt sig i Danmark. Det samme gør sig gældende med hensyn til ansøgerens frygt for at blive straffet i Uganda for at have overskredet gyldighedsperioden for ophold indenfor Schengen som fastsat i hans visum. Det bemærkes herved, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring aldrig har haft nogen konflikter med myndighederne i Uganda. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda risikerer at blive fængslet på livstid for den forbrydelse, han er dømt for i Danmark, at blive udsat for selvtægt og ikke at kunne få et arbejde, fordi man vil kunne søge på hans navn på internettet og få oplysningerne om dommen. Flygtningenævnet bemærker, at selve spørgsmålet om dobbeltstraf henhører under domstolene i forbindelse med afgørelsen af udvisningsspørgsmålet. For så vidt angår ansøgerens frygt for selvtægt bemærkes, at dette alene beror på ansøgerens egen formodning, at hans straffedom vil blive kendt i Uganda. Nævnet har herved også henset til ansøgerens oplysning om, at hans navn er almindeligt i Uganda og landets og befolkningens størrelse. For så vidt angår ansøgerens bekymring for mulighederne for at få arbejde i Uganda er dette spørgsmål isoleret set et forhold af socioøkonomisk karakter, der falder uden for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2016/12/kaa
