Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015. Ansøgerens sag er sambehandlet med ansøgerens to brødre.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren er født i […] i Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive slået ihjel af de ugandiske myndigheder, grupperinger eller privatpersoner, idet han er homoseksuel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at der omkring nytåret 2012/2013 fandt et bombeangreb sted, og at bombeangrebet førte til, at personer med ansøgerens udseende blev chikaneret. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren forklaret, at hans onkel udsatte ham og brødrene for seksuelle overgreb i 2006. Onklen blev på et tidspunkt i 2009 opdaget i forbindelse med et seksuelt overgreb på ansøgerens bror, hvorfor ansøgerens mormor/farmor smed onklen ud af huset. I 2008 eller 2009 indledte ansøgeren et forhold til en dreng ved navn […], og de blev kærester. I 2010 opdagede ansøgerens mormor/farmor, at ansøgeren og hans bror var homoseksuelle. Af den grund kontaktede mormoren/farmoren [i] marts 2011 nogle sheiker, der skulle udføre et ritual, idet mormoren/farmoren mente, at ansøgeren og broren var besat af dæmoner. Under ritualet, der skete to uger efter, blev ansøgeren slået på lænden og på ryggen. Ansøgeren og broren blev herefter chikaneret af folk i lokalområdet på grund af deres homoseksualitet. I den forbindelse blev bopælen angrebet mindst fire gange. I 2012 rejste ansøgeren til Kampala for at studere. I 2013 modtog ansøgeren og broren beskeder fra nogle for dem ukendte personer, der truede dem, idet personerne mente, at homoseksuelle ødelægger lokalsamfundet. Ansøgeren udrejste legalt, idet han var i besiddelse af et visum til Tyskland, af Uganda […] januar 2015 sammen med sine to brødre. Efter ankomsten til Danmark har ansøgeren fået kontakt til en LGBT-organisation. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hans farbror udførte overgreb på ham. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt det var hans mormor eller farmor, som han og hans brødre boede hos. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han i 2012/2013 modtog sms’er af truende karakter. Ansøgeren og hans brødre har dertil forklaret indbyrdes divergerende om diverse årstal, om [ansøgerens kærestes] forhold, om angrebet på farmorens hus og om sheikernes besøg hos farmoren. Ansøgeren har således blandt andet forklaret, at der kom fem sheiker på besøg hos farmoren i marts 2011, efter at farmoren havde opdaget, at ansøgeren og [lillebroren] var homoseksuelle i slutningen af 2010. Han har forklaret, at besøget foregik i hans soveværelse sammen med tre sheiker, mens de øvrige to sheiker var i stuen sammen med farmoren. Ansøgeren har videre forklaret, at [lillebroren] løb fra stedet, og udbyggende har han forklaret, at han selv besvimede ved episodens slutning samt, at sheikerne slagtede dyr, efter [lillebroren] løb, men før han selv besvimede. [Lillebroren] har forklaret, at der alene var tre sheiker, og at episoden fandt sted i stuen. Endelig har [den yngste lillebror] i den forbindelse forklaret divergerende om, hvorvidt han hørte om episoden fra [ansøgeren] eller [lillebroren]. [Den yngste lillebror] har i øvrigt forklaret, at både [lillebroren] og [ansøgeren] stak af fra sheikerne og var væk hele natten, hvor han selv kom hjem. Nævnet finder, at ansøgeren ikke under nævnsmødet har været i stand til at forklare uddybende om de påberåbte episoder eller om sine personlige forhold eller forklare de nævnte divergenser, som nævnet ikke finder alene kan forklares ved, at ansøgeren ikke har sagt således tidligere, eller at han har det dårligt. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han skulle have været udsat for forfølgelse på grund af egen eller broderens angivelige homoseksualitet til grund. Uanset om det lægges til grund, at ansøgeren er homoseksuel, finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren alene som følge heraf vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om homoseksuelle i Uganda, herunder blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, ”Situation of LGBT persons in Uganda”, udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår af de aktuelle baggrundsoplysninger, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne. Det fremgår videre, at uanset homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet, og der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act 2014. Flygtningenævnet henviser herved blandt andet til UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet august 2014, og Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Flygtningenævnet har endvidere i sit grundlag for vurderingen af sagen inddraget de nyeste baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda, herunder blandt andet Human Rights Watch’s World Report 2016 – Uganda, udgivet den 27. januar 2016, Amnesty Internationals Annual Report 2015/16 – Uganda, udgivet 24. februar 2016, US Department of State – 2015 Country Report on Human Rights Practices – Uganda, udgivet 13. april 2016, Freedom House, Freedom in the World 2016 – Uganda, udgivet 10. maj 2016, og ILGA’s 11. udgave af rapporten State Sponsored Homophobia, A World Survey of Laws: criminalisation, protection and recognition of same-sex love, udgivet maj 2016, der bekræfter ovenstående oplysninger om, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men ikke indeholder oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne. Det forhold, at Flygtningenævnet efter en konkret og samlet vurdering har meddelt andre asylansøgere, der som asylmotiv har henvist til, at de risikerer efterstræbelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, fordi de er homoseksuelle, kan ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens asylsag. Det forhold, at ansøgeren efter ankomsten til Danmark, har haft tilknytning til organisationen LGBT Asylum kan heller ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ifølge det oplyste har haft et homoseksuelt forhold i Uganda, at han er ven med […], der ifølge en mail fra [vennen] selv er åbent homoseksuel, at ansøgeren ikke på nogen måde er profileret homoseksuel i Uganda, og at han efter sin egen forklaring ikke har haft nogen konflikter med lokalbefolkningen, myndigheder, religiøse grupper, kriminelle eller andre grupperinger de sidste to år forud for sin udrejse af Uganda. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ugan/2016/11/NKE
