Nævnet meddelte i december 2015 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Muganda og katolik fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter befolkningen, fordi der er mange, der ved, at hun er homoseksuel. Ansøgeren frygter endvidere myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2008 gik på kostskole, hvor hun blev smidt ud for at have haft seksuelt samvær med sin kæreste, [L]. Ansøgeren og [L] blev i den forbindelse anmeldt til politiet og taget med på politistationen, hvor de blev afhørt og slået. Deres forældre blev efterfølgende tilkaldt, og fik at vide, hvad der var sket. Ansøgerens fader slog hånden af ansøgeren. Faderen krævede, at ansøgeren flyttede hjemmefra. Ansøgeren flyttede derefter hjem til sin moster. I 2009 oplevede ansøgeren igen problemer på grund af sin seksualitet. Ansøgeren fik besøg af sin kæreste [N] på sin mosters bopæl. Ansøgerens moster opdagede, at ansøgeren og [N] havde samleje. [N] løb fra stedet. Mosteren råbte og skreg, så naboerne kom til stedet. Mosteren bandt ansøgeren, og satte ild til ansøgerens ejendele. Naboerne slog ansøgeren, ligesom hun blev brændt med pinde, efter mosteren havde fortalt dem, hvad der var sket. Politiet kom til stedet, og ansøgeren, mosteren og en nabo blev afhørt. Ansøgeren blev sigtet for at være lesbisk. Mosteren efterlod ansøgeren på politistationen, og sagde, at hun ikke længere ville have noget med ansøgeren at gøre. Ansøgeren var fængslet i 14 dage, hvor hun blev udsat for vold, tortur og truet med voldtægt. Efter syv dage fik ansøgeren besøg af en ukendt mand, som oplyste, at han var blevet sendt af hendes kæreste [N], og at han ville forsøge at få hende løsladt. En uge efter kom manden igen, og ansøgeren blev løsladt. I de følgende år, frem til 2014, boede ansøgeren sammen med [N], og hun oplevede ikke i den forbindelse yderligere problemer. I [foråret] 2014 modtog ansøgeren et opkald på sit arbejde fra en ukendt kvinde, der ønskede at mødes med hende. De mødtes efter arbejde på en bar, hvor kvinden beskyldte ansøgeren for at have stjålet hendes kæreste, hvorefter situationen udviklede sig til håndgemæng mellem ansøgeren og kvinden. Ansøgeren flygtede fra baren ved hjælp af en motorcykeltaxa. På motorcykeltaxaen ringede ansøgeren til [N], der bad ansøgeren om at køre til byen Kawempe, hvor [N] i ville mødes med hende. Ansøgeren blev kort tid herefter ringet op af en nabo, som fortalte, at nogen havde brudt ind på ansøgerens og [N’s] bopæl, havde smidt deres effekter udenfor, og sat ild til effekterne. Ansøgeren og [N] overnattede i Kawempe, og tog den efterfølgende dag ophold hos en af [N’s] veninder, [B], i byen [A]. Ansøgeren opholdt sig hos [B] i 4-5 måneder, inden hun udrejste af Uganda. I løbet af de måneder hjalp en af [N’s] venner ved navn [S] ansøgeren med at få et visum til Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sine udrejse-, pas- og visumforhold må tilsidesættes som utroværdig. Nævnet lægger herved navnlig vægt på oplysningerne i ansøgerens visumsag og på, at forklaringen om ” [S’s]” hjælp i forbindelse med visumansøgning og udrejse fremstår konstrueret. Et flertal af nævnets medlemmer finder imidlertid, at ansøgerens forklaring om, at hun er homoseksuel og har levet og lever som sådan, må lægges til grund. Flertallet er opmærksom på visse mindre divergenser i ansøgerens forklaring om episoderne i 2008, 2009 og 2014, men lægger afgørende vægt på, at ansøgeren i øvrigt har forklaret konsistent om sit asylmotiv, og at det efter oplysningerne fra LGBT Asylum må lægges til grund, at ansøgeren straks efter sin indrejse i Danmark har søgt kontakt med homoseksuelle miljøer og har deltaget aktivt i aktiviteter i det homoseksuelle miljø, herunder offentlige arrangementer, hvor hun har medvirket i oplysningsvirksomhed, foredrag og paneldebatter. Flertallet finder på den baggrund og efter de foreliggende oplysninger om forholdene for homoseksuelle i Uganda, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] fra Uganda opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” ugan/2015/5
