Nævnet stadfæstede i november 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Ansøgeren indrejste i 2006 og søgte asyl i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er muslim fra Konya i Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive dræbt af sin far eller storebror, og at de tyrkiske myndigheder ikke vil kunne beskytte ansøgeren, der ikke vil kunne tage ophold i andre dele af Tyrkiet. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han blev gift med sin herboende og nu tidligere ægtefælle i Tyrkiet. To dage efter, at ansøgeren kom til Danmark på et turistvisum for at være sammen med sin hustru, smed hun ham ud, og de blev efterfølgende skilt. Ansøgeren har fundet ud af, at hun ikke var jomfru, da de blev gift, og at hun blot giftede sig med ansøgeren, så hun legitimt kunne gifte sig med en anden senere. Ansøgerens far og storebror mener, at ansøgerens tidligere hustru har krænket familiens ære, og de har telefonisk og i breve truet ansøgeren med, at de vil dræbe ansøgeren, hvis han ikke slår sin tidligere hustru ihjel. Ansøgeren kan ikke rejse tilbage til Tyrkiet af frygt for sin far og storebror. Ansøgeren vil ikke kunne tage ophold et andet sted i Tyrkiet, fordi ansøgers far og storebror vil kunne finde frem til ansøgeren overalt i Tyrkiet, idet flere familiemedlemmer arbejder for politiet og militæret og har adgang til offentlige registre, hvormed de vil kunne lokalisere ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at det er forbundet med en betydelig tvivl, om ansøgeren overhovedet er blevet truet som forklaret af ham. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren kom til Danmark i slutningen af 2006 på et turistvisum. Samlivet med den tidligere hustru blev ophævet efter få dage i Danmark, og de blev efterfølgende skilt. Ansøgningen om asyl er indgivet primo 2012, og i de mere end 5 år, der gik fra samlivsophævelsen til ansøgningen om asyl, har ansøgeren boet på forskellige adresser, herunder på gaden, ligesom han har haft forskelligt arbejde her i landet. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren efter sin forklaring ikke kunne rejse hjem af frygt for familien, og alligevel gik der mere end 5 år, inden han søgte om asyl. Ansøgeren har forklaret, at han flere gange er blevet truet i telefonen af sin far og storebror med, at de vil slå ham ihjel, hvis han ikke dræber sin tidligere hustru, men han har samtidig forklaret, at han kun har talt i telefon med sin far ganske få gange, og at han sjældent taler med sine søskende. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han har modtaget breve fra faderen og storebroderen, hvori de blandt andet har truet ansøgeren, men ansøgeren har ikke gemt nogle af disse breve. Flygtningenævnet har i øvrigt fundet det påfaldende, at ansøgers far, der ønsker at dræbe ansøger, samtidig ønsker at tale med ansøgeren i telefon og endvidere har givet udtryk for, at han gerne vil have, at ansøgeren kommer hjem til Tyrkiet, ligesom han blev ked af det, da han erfarede, at ansøgeren var indlagt på hospital efter et selvmordsforsøg, ligesom faderen i breve skulle have givet udtryk for, at han savnede ansøgeren og gerne ville have, at ansøgeren kom hjem. Men selv om det måtte lægges til grund, at ansøgeren er blevet truet af sin far og storebror, finder Flygtningenævnet ikke, at det kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en privatretlig konflikt, og at ansøgeren vil kunne søge myndighederne om beskyttelse for sin familie, der efter det oplyste ikke er særlig magtfuld eller indflydelsesrig, ligesom ansøgeren vil kunne tage ophold et andet sted i Tyrkiet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udenrigsministeriets brev af […]2012 med besvarelse af spørgsmål om myndighedernes beskyttelse imod æresrelateret vold og dødstrusler mod mænd i Tyrkiet. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren er fremkommet med oplysninger, hvorefter der er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” tyrk/2012/2
