Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Istanbul, Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens familie har støttet PKK og ansøgerens far har udført aktiviteter for PKK. Ansøgeren sympatiserer overordnet set med kurdernes sag. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter myndighederne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han og hans familie konstant blev opsøgt og chikaneret af myndighederne, fordi hans far støttede PKK. Endvidere er ansøgerens fætre medlemmer af PKK og ansøgerens ægtefælles søster og dennes ægtefælle har kæmpet for PKK i bjergene. Ansøgeren har videre oplyst, at hans far har været fængslet i to til tre måneder, men at han aldrig er blevet sigtet eller dømt for noget, idet myndighederne ikke har kunnet bevise, at han udførte aktiviteter for PKK. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han var mellem 10 og 12 år gammel, da myndighederne opsøgte hans families bopæl første gang. Myndighederne ledte efter ansøgerens fætter, [A]. Ansøgerens families bopæl blev opsøgt mange gange af myndighederne. Myndighederne chikanerede og pressede ansøgeren og hans familie til at afgive oplysninger om familiens aktiviteter for PKK. I 1993 eller 1994 blev både ansøgeren og hans far afhørt af myndighederne vedrørende deres forbindelse til PKK samt deres aktiviteter for PKK. Myndighederne gik igen, da hverken ansøgeren eller hans far kunne give nogen oplysninger herom. [I foråret] 2001 opsøgte myndighederne på ny ansøgeren og hans families bopæl på grund af ansøgerens fætter, [A]. Ansøgeren besluttede sig herefter for at udrejse af Tyrkiet. Ansøgeren rejste til Grækenland, hvor han opholdt sig frem til 2014. Ansøgeren fik afslag på asyl to gange i Grækenland. Ansøgeren tog til Syrien i 2009, hvor han blev gift med sin ægtefælle. Ansøgeren opholdt sig i Syrien en måned. Ansøgeren tog efter vielsen tilbage til Grækenland, fordi han skulle skaffe penge til ansøgeren og hans ægtefælles videre rejse til Europa. Ansøgeren blev i Grækenland idømt 13 år og 8 måneders fængsel for et overfald, som han ikke havde begået. Ansøgeren var fængslet fra [efteråret] 2009 indtil [starten af] 2014, hvor han udrejste frivilligt til Syrien med hjælp fra PKK. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret upræcist, divergerende, usammenhængende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hans far var medlem af PKK. Til oplysnings- og motivsamtalen hos Udlændingestyrelsen har ansøgeren oplyst, at hans far ikke var medlem af PKK, men at faren sympatiserede med PKK. Ved asylsamtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at han far var medlem af PKK. Til asylsamtalen [i efteråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at ansøgerens far ikke var medlem af PKK, men at han sympatiserede med kurderens sag. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, om faren var medlem af PKK. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sine egne aktiviteter for PKK. Ved samtalerne hos Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han ikke selv har udført aktiviteter for PKK. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han uddelte løbesedler for PKK i Grækenland fra 2001 til 2004. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om angivelige afhøringer, som han og hans far var udsat for. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at myndighederne afhørte ham og hans far i separate rum i 45 minutter [i foråret] 2001. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at der ikke var tale om deciderede afhøringer, men at de blev afhørt i 1993 eller 1994. Det bemærkes i samme forbindelse, at ansøgeren ved oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at han udrejste af Tyrkiet omkring en måned efter afhøringerne, hvilket ikke hænger sammen med, at afhøringerne skulle være i 1993 eller 1994. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret meget upræcist, usammenhængende og divergerende om myndighedernes opsøgninger af ansøgeren og hans familie. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at det ikke er sandsynligt, at disse opsøgninger har fundet sted. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om sin militærtjeneste og om sin fængselsstraf i Grækenland, hvilket svækker ansøgerens generelle troværdighed. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han har overværet totur og har set kommandøren indespærre unge kurdere i små rum i flere dage, og at han ikke gjorde noget for at stoppe det, og ikke selv havde været udsat for noget lignende. Til samtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at han selv havde været indespærret i et rum med meget lidt lys i 15 dage, og at han aldrig havde overværet totur, men havde hørt andre tale om det. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt og udvidende omkring sit ophold i Grækenland, og at forklaringen forekommer utroværdig. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han opholdt sig i Grækenland fra 2001 til 2009, hvorefter han opholdt sig i Syrien fra 2009 til 2015, ligesom han ikke havde været tilbage i Tyrkiet siden 2001. Det fremgår af dokumentet fra Ministry and Migration Policy Asylum Service [fra starten af] 2017, at ansøgeren blev udsendt til Tyrkiet [i starten af] 2014. Det fremgår af blandt andet Indepent Criminal Records Department [fra foråret] 2017 og SIRENE [fra foråret] 2017, at ansøgeren [i efteråret] 2009 blev idømt fængsel i 8 år og 2 måneder for kidnapning/ulovlig tilbageholdelse og deltagelse i kriminel organisering, og at ansøgeren blev løsladt [i slutningen af] 2013 på betingelse af, at han forlod Grækenland. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har forklaret, at han er uskyldig dømt. Efter en samlet vurdering er det Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket i en sådan grad, at ansøgerens forklaring om hans asylmotiv og årsagen til hans udrejse ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2018/4/SHH
