Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim og angiveligt fra Kobane, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold som følge af krigen. Ansøgeren frygter ydermere, at han ikke vil kunne finde et job i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han flyttede til Tyrkiet alene, da han var omkring seks eller syv år, og at han siden da og frem til sin udrejse i 2015 har boet i Tyrkiet illegalt. Han flyttede til Tyrkiet for at arbejde, så han kunne hjælpe med at forsørge sin familie i Syrien. Han har siden sin udrejse til Tyrkiet været på besøg hos familien i Syrien omkring 10 til 15 gange. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han kom til Tyrkiet. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 forklaret, at han boede i Kobane i ca. 14 år, før han flyttede til Tyrkiet, mens han under de følgende samtaler og for nævnet har forklaret, at han kun var 6-7 år, da han flyttede til Tyrkiet. Hertil kommer, at Flygtningenævnet ikke finder, at ansøgeren har givet en troværdig forklaring om, hvorfor han allerede som 6-7-årig skulle være blevet sendt til Tyrkiet af sine forældre, når henses til, at han efter sin egen forklaring først blev i stand til at hjælpe med forsørgelsen af familien 5-6 år senere. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under samtalerne i Udlændingestyrelsen ikke har kunnet redegøre for centrale forhold vedrørende Syrien, herunder navnlig om landets valuta. Flygtningenævnet har herved tillagt det vægt, at ansøgeren efter sin egen forklaring har været på besøg i Syrien 10-15 gange. Videre har Flygtningenævnet tillagt det væsentlig betydning, at Rigspolitiets Kriminaltekniske Center har vurderet, at det syriske id-kort, som ansøgeren har fremlagt under sagen, er uægte. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange syriske id-kort han har fået udstedt. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis betydning, at det fremgår af den foretagne sprogundersøgelse, at ansøgerens sprog ikke er foreneligt med det sprog som tales i Kobane i Syrien. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er statsborger i Syrien, men lægger til grund, at han er fra Tyrkiet. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på at sende en forespørgsel til de tyrkiske myndigheder om, hvorvidt ansøgeren har fået udstedt et tyrkisk id-bevis. Der findes heller ikke anledning til at rette en forespørgsel til det eller de privathospitaler, som ansøgeren angiveligt har fået behandling på, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1, hvorefter det påhviler ansøgeren at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives. Da ansøgeren har oplyst, at han aldrig har haft konflikter med privatpersoner, myndighederne, grupper eller grupperinger i Tyrkiet, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2017/1/SOL
