Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tunesien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 8, og 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra […], Tunesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af […], der har forbindelse til Islamisk Stat, fordi ansøgeren har haft et seksuelt forhold til […]s søster. Ansøgeren har oplyst, at han i 2014 indledte et forhold med en pige, […]. I slutningen af 2014 opdagede […] sin søster, […], og ansøgeren i at have seksuelt samvær med hinanden i en lejlighed i […]. Da […] ankom til lejligheden, sparkede han døren ind og råbte af ansøgeren og […], hvorefter ansøgeren slog […] og løb fra stedet. Dagen efter blev ansøgeren ringet op af sin ven […], der fortalte, at […] havde slået [sin søster] ihjel, og at han ledte efter ansøgeren, da han ligeledes ville slå ham ihjel. Tre-fire timer efter kom 50-60 personer fra Islamisk Stat til ansøgerens forældres bopæl og ransagede den og spurgte efter ansøgeren. I de følgende to uger kom der personer fra Islamisk Stat til bopælen flere gange dagligt med nogle timers mellemrum, hvorefter ansøgeren forlod Tunesien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer på centrale punkter om sit meget enkle asylmotiv, ligesom ansøgerens forklaringer om sin færden forud for udrejsen af Tunesien [i efteråret 2014] har båret præg af at være upræcise og udetaljerede, ligesom dele af forklaringerne fremstår mindre sandsynlige. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det svækker den generelle troværdighed af ansøgerens forklaring, at han har afgivet divergerende oplysninger om sin alder og om sine familiemæssige forhold. Nævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af politirapport af [ vinteren 2015] udfærdiget af Københavns Politi, at ansøgeren er født den [dato i 1998], videre fremgår det af oplysnings- og motivsamtalen, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet har angivet at være født den [dato i 1991]. Det fremgår ligeledes af sagen, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2015] og til partshøringen [i starten af sommeren 2015] har fastholdt, at hans fødselsdato er den [dato i 1998]. Endelig fremgår det af politirapport [fra senere på sommeren 2015] udfærdiget af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter, at ansøgeren har oplyst, at han er født den [dato i 1991]. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sit forhold til […], idet han til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2015] har oplyst, at de mødte hinanden på stranden og officielt blev kærester med det samme. Ansøgeren har til asylsamtalen [i sommeren 2015] forklaret, at da de mødtes første gang, aftalte de at være venner, og ansøgeren har videre til asylsamtalen forklaret, at forholdet til […] den første måned var mere venskabeligt, og at de efter omkring en måned begyndte at være intime. Han har ligeledes forklaret divergerende om, hvorvidt de ind i mellem overnattede sammen i den lejede bolig, og om hvornår på dagen de blev opsøgt af […]. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende omkring, hvor han opholdt sig, efter […] havde opdaget ansøgerens og […]s forhold. Det fremgår af oplysnings- og motivsamtalen, at ansøgeren i to uger før udrejsen blev hos sin familie, men overnattede hos naboen og brugte størstedelen af sin tid hos naboen. Det fremgår af asylsamtalen og af ansøgerens advokats indlæg, at ansøgeren har forklaret, at han ikke på noget tidspunkt var tilbage på sine forældres bopæl efter episoden. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende omkring sine forældes død i Tunesien. Det fremgår af asylsamtalen [i starten af sommeren 2015], at ansøgeren har forklaret, at hans forældre er omkommet i et biluheld tre måneder forinden samtalen. Videre fremgår det af politirapport [senere på sommeren 2015] udfærdiget af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter, at ansøgeren har ønsket at frafalde sin asylansøgning, da hans moder var syg i hjemlandet. Der fremgår videre, at ansøgeren har angivet, at hans familie består af moder og fader, samt tre brødre og en søster. Nævnet finder videre, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv, idet han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at ansøgerens families hjem blev opsøgt flere gange af op til 50 mennesker af gangen, mens ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at der var kommet op 50-60 personer til familiens hjem, at disse havde maskinpistoler, og at de gik ind i hjemmet og skubbede til ansøgerens forældre. Videre har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at der uden for forældrenes hjem var omkring fem-seks personer, der stod vagt 24 timer i døgnet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har kunnet give nærmere oplysninger om, hvornår han og […] indledte deres forhold eller om […], herunder om dennes forhold til IS, eller hvordan han har fået kendskab til dette. Forklaringen om, at 50 personer opsøgte ansøgerens families bopæl flere gange om dagen, efter at ansøgerens forhold til […]s søster var blevet opdaget fremstår i sig selv mindre sandsynlig, og ansøgeren har ikke kunnet fremskaffe dokumentation for, at hans far har søgt at anmelde forholdet til politiet. Nævnet finder ikke, at det af advokaten anførte om, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen ikke forstod tolken, og at tolken ikke forstod ansøgeren, kan forklare de fremhævede forhold ved ansøgerens forklaringer, herunder divergenserne. Da Flygtningenævnet herefter ikke kan lægge ansøgerens forklaring til grund, finder nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tunesien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ligesom ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Tune/2015/3/AKM
