Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Tanzania. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er tanzanisk statsborger og sunni muslim fra [en by i] Tanzania. Ansøgeren har været medlem af Chama Cha Wananchi (CUF) fra 2010 og aktiv for partiet fra 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tanzania frygter at blive udsat for fysiske overgreb, seksuelle overgreb og at blive slået ihjel af folk fra regeringspartiet Chama Cha Mapinduzi (CCM), fordi hun er medlem af oppositionspartiet Chama Cha Wananchi. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive udsat for seksuelle overgreb af sin fætter [N]. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter, at hendes faster, [S], vil tvangsgifte hende væk til en mand. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i 2010 blev medlem af oppositionspartiet CUF. Hun deltog endvidere i et lokalt politisk møde den [vinteren 2012-2013], som omhandlede forfatningsændringer i Tanzania. I foråret 2015 blev ansøgeren af sine partifæller i CUF bedt om at være observatør ved præsidentvalget i Tanzania [i efteråret] 2015. Hun blev herefter aktiv for partiet, idet hun begyndte at deltage i møder på CUFs kontorer. Møderne handlede om, hvad hvervet som valgobservatør indebar. I [efteråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt af to mænd fra regeringspartiet CCM. De fortalte ansøgeren, at de ville gøre noget grimt ved hende, hvis hun ikke ville samarbejde med dem. Idet ansøgeren forstod dette som en trussel, løb hun væk fra mændene. Ansøgeren deltog ikke som valgobservatør ved præsidentvalget på grund af truslen fra de to mænd. Dog fungerede hun som kontrollant ved præsidentvalget. Dette var organiseret af lokalbefolkningen og havde således ikke forbindelse til et bestemt parti. Ansøgerens faster, [S], forsøgte at gifte hende væk tre gange, hvoraf den første gang var i 2006, og sidste gang fandt sted i [vinteren 2015-2016]. Forsøget i 2015 fik ansøgeren til at flytte hjem til sin anden faster, [A]. Ansøgerens fætter [N], som boede hjemme hos [A], forsøgte i [vinteren 2015-2016] at udsætte ansøgeren for et seksuelt overgreb, hvorfor hun flyttede tilbage til [S]. [N] havde to gange tidligere forsøgt at udsætte ansøgeren for seksuelle overgreb. Første gang var i 2013, og anden gang var i perioden 2013 til 2015. Ansøgeren udrejste herefter af Tanzania i [vinteren 2015-2016]. Selv om ansøgeren måtte være blevet opsøgt på gaden af to tilhængere af regeringspartiet CCM, bærer henvendelsen præg af tilfældighed, henvendelsens ordlyd var ubestemt og uklar, og den afholdt ikke ansøgeren fra at deltage som kontrollant ved valget [i efteråret] 2015. Der skete ikke yderligere fra henvendelsen i [efteråret] 2015 til ansøgerens udrejse fra Tanzania [vinteren 2015-2016]. Ansøgerens politiske aktiviteter var begrænsede, og hun kan ikke anses som politisk profileret. Hertil kommer, at ”garantbrevet” fra [E] til brug for ansøgerens visumansøgning til Sverige er dateret [efteråret] 2015, før ansøgerens angivelige konflikt med CCM, at ansøgeren udrejste af Tanzania legalt på eget pas med visum til Sverige og først søgte asyl [foråret] 2016 og i forbindelse hermed oplyste, at hun var udrejst, fordi hun blev behandlet dårligt af dem, hun boede hos. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgerens angivelige konflikt med nogle tilhængere af CCM har en karakter og intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Ej heller ansøgerens konflikt med fætteren [N] har en karakter og intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har været i stand til at afværge [N]s tilnærmelser, at ansøgeren på trods af disse uønskede tilnærmelser fortsat i perioder bosatte sig hos [N] og hans mor, at ansøgeren kunne vælge at bosætte sig hos andre familiemedlemmer, og at ansøgeren ikke har anmeldt forholdet til politiet. Ansøgeren har ligeledes været i stand til at afværge sin tantes forsøg på at få ansøgeren til at indgå ægteskab, og den eneste konsekvens heraf har været, at ansøger i perioder måtte flytte ind hos en anden tante. Denne konflikt findes heller ikke omfattet af udlændingelovens § 7. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tanzania vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” tanz/2018/1/mme
