Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tanzania. Indrejst i 2014. Ansøgeren er muslim fra Dar es-Salaam, Tanzania. Ansøgeren har oplyst, at hans moder er etnisk inder, og at hans fader er araber. Han har ikke kontakt til faderen. Hans moder har siden 2007/2008 boet i Danmark med sin ægtefælle, der er dansk statsborger. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tanzania frygter at blive slået ihjel af myndighederne eller lokalbefolkningen, da han er homoseksuel. Han har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han den [i vinteren 2013] besøgte sin kæreste, […], på dennes bopæl. […] moder så ansøgeren og […] have seksuelt samvær, hvorefter hun råbte og skreg. Ansøgeren så ud af vinduet, at naboerne nærmede sig huset med råb om, at de skulle stenes. Ansøgeren rev sig fri af […] moder og flygtede med […] ud af bagdøren. De kørte i ansøgerens bil til en fælles ven, […], hvor de skjulte sig. [Den fælles ven] tog samme dag ud til området omkring […] hus, hvor hun hørte rygter om, at politiet eftersøgte ansøgeren og […].[…] blev to dage senere hentet af en ven. Ansøgeren har ikke siden haft kontakt med ham. Dagen efter kontaktede ansøgeren sin onkel, […], der hentede ham hos [den fælles ven]. Ansøgeren opholdt sig derefter hos onklen i […], indtil han udrejste. Forinden deltog onklen i et familiemøde vedrørende ansøgeren. Onklen medtog fra mødet en polititilsigelse samt alle ansøgerens ejendele. Onklen fik tilsigelsen af ansøgerens mormoder, til hvem politiet havde afleveret den, formentlig fordi ansøgeren da boede hos mormoderen. Ifølge tilsigelsen var ansøgeren mistænkt for at have medvirket i homoseksuelle handlinger. Ansøgeren udrejste [i vinteren 2014] via lufthavnen i Dar es-Salaam under anvendelse af sit ægte pas og visum udstedt på den svenske ambassade i Dar es-Salaam. Et flertal i Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flertallet bemærker herved, at forklaringen om episoden [i vinteren 2013] på flere punkter forekommer usandsynlig, samt at ansøgeren har forklaret divergerende om detaljer, herunder om hvor hans bil var parkeret. Efter det forklarede forekommer det tillige ikke troværdigt, at de tilløbende naboer, udelukkende på baggrund af moderens udbrud, skulle have råbt ”dræb dem, sten dem til døde”, før de var kommet ind i huset. Flertallet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af mistanke om homoseksualitet har været eftersøgt af myndighederne i Tanzania. Nævnet lægger ved denne vurdering navnlig vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren via legal udrejse af lufthavnen skulle have medbragt en polititilsigelse med anklage om homoseksualitet mod sig selv. Flertallet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren i givet fald reelt ikke har foretaget sig noget for at få nærmere oplysninger vedrørende en eventuel sag hos politiet, og herunder ikke har spurgt [den fælles ven] eller onklen om, hvor de har deres rygtebaserede og helt generelle oplysninger fra. Ansøgerens nye forklaring i nævnet om, at han har mistet sin telefon i Sverige med alle telefonnumre på personer i Tanzania, har heller ikke forekommet overbevisende. I flertallets vurdering indgår endvidere med vægt, at det må antages, at polititilsigelsen ikke er ægte. Flertallet henser herved dels til den måde dokumentet fremtræder på og dels på indholdet, herunder at tilsigelsen er dateret [en dato i vinteren 2013], og beskriver, hvad der er sket [en forudgående dato i vinteren 2013]. Flertallet finder det endvidere meget lidt sandsynligt, at der i omhandlede meget korte tidsrum skulle være udstedt to tilsigelser. På den baggrund finder flertallet ikke grundlag for at imødekomme ansøgerens advokats subsidiære påstand om at udsætte sagen på ægthedsvurdering. Uanset, at dette ikke i sig selv kan tillægges afgørende betydning, bemærker flertallet endvidere vedrørende ansøgerens generelle troværdighed, at må tillægges en vis vægt, at ansøgeren i Sverige søgte asyl under en anden identitet, samt at han i Danmark først søgte asyl omkring otte måneder efter sin første indrejse. Herefter - og idet en udtalelse fra LGBT-asylum [fra vinteren 2015] om, at ansøgeren i Danmark har deltaget i flere af foreningens møder samt for foreningen har præsenteret en mand som sin kæreste - ikke findes at kunne føre til et andet resultat, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Tanz/2015/1
