Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2009. I 2008 var ansøgeren blevet indkaldt til aftjening af værnepligt. Ansøgeren havde opsøgt en civil læge med henblik på at få en lægeerklæring, der kunne udsætte hans militærtjeneste. I denne forbindelse var ansøgeren og hans fader, der var med, blevet uvenner med lægen, og ansøgerens fader var efterfølgende blevet anholdt. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren på en række punkter havde afgivet divergerende og til dels udbyggende forklaringer. Ansøgeren havde om selve værnepligtsspørgsmålet til politiafhøringen i sommeren 2009 angivet, at han havde været indkaldt til at give møde tre dage senere. Til Udlændingeservice havde han derimod forklaret, at han havde været indkaldt til at give møde i begyndelsen af 2009 og under nævnsmødet havde han forklaret, at han blot var blevet bedt om at holde sig klar. Vedrørende sit lægebesøg havde ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at han havde villet konsultere en civil læge med henblik på, at få en lægeerklæring om sin hovedpine for at få udsættelse med indkaldelsen. For så vidt angik faderens fængsling, havde han til Udlændingeservice forklaret, at faderen først var blevet fængslet umiddelbart efter ansøgerens udrejse i sommeren 2008, hvilket han havde fået oplyst af sin moder telefonisk omkring to måneder efter udrejsen, mens ansøgeren havde befundet sig i Grækenland. Derimod havde han til advokatindlægget og i asylansøgningsskemaet oplyst, at han var løbet fra lægekonsultationen uden at vide, hvad der var blevet af faderen. Endelig havde han under nævnsmødet forklaret, at faderen var blevet anholdt hos lægen, da faderen ikke havde kunnet løbe så hurtigt som ansøgeren. I asylansøgningsskemaet havde ansøgeren oplyst, at lægen havde ringet et eller andet sted hen, efter at ansøgeren havde brugt ukvemsord imod staten, men til advokatindlægget havde ansøgeren udbyggende forklaret, at lægen havde tilkaldt vagter, mens ansøgeren var flygtet fra stedet, og at faderen var blevet pågrebet og tilbageholdt i tre måneder. Flygtningenævnet fandt det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at handlingsforløbet under konsultationen hos lægen havde haft en sådan karakter, at ansøgeren af denne grund måtte anses for at være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Uanset om det kunne lægges til grund for sagen, at ansøgeren havde unddraget sig værnepligt, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette forhold i sig selv var asylbegrundet, idet værnepligtunddragelse i Syrien efter de foreliggende oplysninger ikke medførte en uforholdsmæssig streng sanktion. Det forhold, at ansøgeren i 2006 eller i 2007 havde deltaget i en newroz demonstration og derunder var blevet udsat for fysiske overgreb med efterfølgende hospitalsindlæggelse til følge i nogle dage, var ikke asylbegrundende i sig selv. Endelig fandt Flygtningenævnet ikke, at de foreliggende baggrundsoplysninger om behandlingen af ikke-politiske fanger i syriske fængsler i sig selv var af en sådan karakter, at de kunne tænkes at udgøre en overtrædelse af Menneskehedsrettighedskonventionens artikel 3. Den omstændighed, at ansøgeren var etnisk kurder kunne ikke føre til nogen ændret vurdering. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i en reel risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Syrien/2010/5.
