Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Syrien.Indrejst i 2009. Flygtningenævnet bemærkede, at tolken havde oplyst, at den mandlige ansøger havde visse forståelsesproblemer, men at begge ansøgere under nævnsmødet havde angivet, at de var indforståede med, at nævnsmødet gennemførtes med den konkrete tolk, og at eventuelle forståelsesproblemer ville kunne løses ved, at der i stedet for taltes arabisk. Ansøgerne er etniske kurdere fra Aleppo i Syrien. Ansøgerne havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygtede, at den syriske sikkerhedstjeneste ville indespærre ham i et politisk fængsel og afhøre ham om hans arbejde ved den kurdiske nytårsfest. Ansøgeren havde stået for opførelsen af en scene i forbindelse med Newroz-festen den 21. marts 2009. Under opførelsen var ansøgeren og hans fire medarbejdere blevet antastet af personer fra den syriske sikkerhedstjeneste, hvorefter de var stukket af. To navngivne medarbejdere var blevet anholdt og løsladt efter 15 dage. Ansøgeren havde efterfølgende fået at vide, at de to medarbejdere, som havde været 16 eller 17 år gamle, havde sagt til myndighederne, at det havde været første gang, at ansøgeren havde bygget en sådan scene, men at de sandsynligvis var blevet presset til, i strid med sandheden, at oplyse, at den mandlige ansøger også havde deltaget i andre aktiviteter for den kurdiske sag. Sikkerhedstjenesten havde endvidere opsøgt den kvindelige ansøger på ansøgernes bopæl og senere den kvindelige ansøgers forældres bopæl gentagne gange, ligesom de efterfølgende havde overvåget den kvindelige ansøgers forældres bopæl. Ved et enkelt tilfælde havde personerne fra sikkerhedstjenesten givet den kvindelige ansøger en lussing og havde banket den kvindelige ansøgers hoved ind i væggen i entréen. Den kvindelige ansøger havde som asylmotiv henvist til sin ægtefælles forhold. Hun frygtede endvidere, at sikkerhedstjenesten ville fængsle hendes ægtefælle, og at ansøgeren dermed ville blive alene med deres søn. Flygtningenævnet kunne som Udlændingeservice i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund i sagen, idet ansøgerne havde forklaret konsistent og troværdigt om deres forhold, herunder om myndighedernes henvendelser på, først ansøgernes egen bopæl og dernæst den kvindelige ansøgers forældres bopæl. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lagde vægt på, at den mandlige ansøger ikke havde profileret sig afgørende ved sin aktivitet, som alene havde bestået i at opføre en scene til nytårsfesten den 21. marts 2009. Flertallet lagde endvidere vægt på, at den mandlige ansøgers formodning om, at hans to unge medarbejdere var blevet presset til at fortælle – i strid med sandheden – at den mandlige ansøger havde haft yderligere aktiviteter for den kurdiske sag, alene byggede på den mandlige ansøgers egen formodning. Flertallet lagde endvidere vægt på, at den mandlige ansøger umiddelbart efter den 21. marts 2009 havde taget ophold i den landsby, hvorfra han kom, hvor han havde opholdt sig hos skiftende venner og slægtninge, men at den mandlige ansøger ikke desto mindre havde besøgt den kvindelige ansøger på hendes forældres bopæl flere gange, trods risiko for at bopælen havde været overvåget. Flertallet fandt det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse af grunde, som angivet i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for dødsstraf eller blive undergivet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Den kvindelige ansøger havde alene som sit asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers forhold. Flertallet fandt herefter ej heller sandsynliggjort, at den kvindelige ansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i reel risiko for dødsstraf eller blive undergivet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Syrien/2010/20
