Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsløs kurder fra Syrien. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra Derek, og at ansøgeren ikke er syrisk statsborger, men var i besiddelse af opholdsbevis. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede en langvarig fængselsstraf og tortur på grund af sin deltagelse i Newroz på sin hjemegn i foråret 2009. Ansøgeren havde videre henvist til, at han i 2004 i Damaskus var blevet tilbageholdt af myndighederne mistænkt for at have deltaget i en kurdisk demonstration. Ansøgeren var dengang blevet løsladt efter 2½ måned uden betingelser. Ansøgeren havde endelig henvist til, at han frygtede at blive anholdt, fordi han er kurder og ikke havde syrisk statsborgerskab. Uanset om Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde deltaget i Newroz-festen i 2009 og under denne havde haft en funktion som vagt, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han som følge heraf var kommet i de syriske myndigheders søgelys. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring for nævnet fremstod som usikker og usammenhængende, og ansøgeren havde under samtalen med advokaten og under nævnsmødet væsentligt udbygget sin forklaring. Ansøgeren forklarede således på en lang række punkter under nævnsmødet divergerende i forhold til samtalen med Udlændingeservice og ligeledes i forhold til samtalen med advokaten. Ansøgeren forklarede divergerende med hensyn til, hvorledes ansøgeren havde været tilknyttet PYD, omstændighederne i forbindelse med ansøgerens funktion som vagt, om ansøgeren havde været den eneste fra sin familie, der havde deltaget i Newroz-festen i 2009, ansøgerens kendskab til, om der var blevet taget billeder af ansøgeren fra myndighedernes side og om tilbageholdelsen af lederen for gruppen for kulturelle aktiviteter. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at alle uoverensstemmelserne i forhold til samtalen med Udlændingeservice og samtalen med advokaten skyldtes tolkeproblemer eller misforståelser. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens tilbageholdelse i 2004 kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde vægt på, at forholdet lå langt tilbage i tid, og at ansøgeren var blevet løsladt uden særlige betingelser. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens illegale udrejse af Syrien kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien ville være i en reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Syrien/2010/15
