Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Syrien.Indrejst i 2009. Under nævnsmødet forklarede ansøgerne, at den mandlige ansøger havde været medlem af det kurdiske politiske parti PYD. I sommeren 2009 havde han kørt med en pengeindsamler for partiet, som under en kørsel var blevet anholdt af efterretningstjenesten. Det var dog lykkedes ansøgeren at flygte, mens efterretningstjenesten havde skudt efter ham. Myndighederne havde efterfølgende henvendt sig til ansøgerne. Under nævnsmødet forklarede den mandlige ansøger, at han havde haft yderligere aktiviteter for partiet. Han fremlagde endvidere en arrestordre dateret i 2010. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne begge er fra provinsen Qamishli i Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet. De er begge kurdere og muslimer. Den mandlige ansøger havde efter sin forklaring afgivet i Flygtningenævnet været sympatisør/medlem af PYD (Itihad Al-Demokrati al-Kurdi fi Suria). Begge ansøgere havde henvist til den mandlige ansøgers forhold som begrundelse for asyl. Den mandlige ansøger havde i den forbindelse henvist til, at det i efteråret 2009 var lykkedes for ham at flygte fra den syriske efterretningstjeneste i forbindelse med, at myndighederne havde anholdt en navngiven person, der var pengeindsamler med videre for PYD. Siden da havde myndighederne ifølge ansøgernes forklaringer forgæves forsøgt at få fat i den mandlige ansøger. Ansøgerne havde på en række punkter forklaret forskelligt. Den mandlige ansøger havde således forklaret divergerende med hensyn til betalingen for sin kørsel for pengeindsamleren, hvornår han startede med at køre for ham, omstændighederne ved flugten og skyderiet efter ham i sommeren 2009, og endelig hvor mange gange myndighederne havde søgt efter ham i dagene efter skudepisoden. Også den kvindelige ansøger har forklaret divergerende. Det gjaldt vedrørende antallet af myndighedshenvendelser i de fem dage, som hun havde opholdt sig hos sine svigerforældre, hvor mange dage hun herefter havde taget ophold hos sine egne forældre, og hvor hun var blevet genforenet med den mandlige ansøger før deres fælles flugt fra Syrien. Hertil kom, at den mandlige ansøger havde udvidet sit asylmotiv meget betydeligt. For det første havde han i Flygtningenævnet forklaret, at han havde været medlem/sympatisør med PYD siden 2005, og han havde således ved mødet i Flygtningenævnet fremlagt en bekræftelse dateret i starten af 2010 om sit medlemskab. For det andet havde den mandlige ansøger nu forklaret, at han udover at være chauffør også var en form for sikkerhedsperson eller livvagt for pengeindsamleren, og at han af PYD var betroet jobbet at køre og assistere ham ved pengeindsamlinger med videre. For det tredje havde den mandlige ansøger også først i Flygtningenævnet forklaret, at han fra 2005 til sommeren 2009 jævnligt havde været med til at fordele store mængder af foldere til lokalformændene i PYD i de enkelte landsbyer. For det fjerde havde den mandlige ansøger nu også fremlagt en arrestordre - i øvrigt udstedt samme dag, som skudepisoden fandt sted. Den mandlige ansøger havde af Udlændingeservice været afhørt på arabisk i efteråret 2009, ligesom han ved afslutningen af afhøringen havde bekræftet, at han havde forstået tolken. Et flertal af nævnets medlemmer fandt på denne baggrund, at den mandlige ansøger ikke havde givet en overbevisende forklaring på, at han først nu i så væsentligt omfang havde udvidet sit asylmotiv. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at referatet fra mødet i efteråret 2009 var meget detaljeret, ligesom den mandlige ansøger f.eks. flere gange ved adskilte gengivelser havde forklaret, at han ikke havde været medlem af nogen politisk organisation. Flertallet i Flygtningenævnet tilsidesatte på denne baggrund i det hele ansøgernes forklaringer som utroværdige, og ansøgerne havde derfor ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien ville være i en asylrelevant risiko for forfølgelse af myndighederne, hvorfor de ikke opfyldte betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7. Syrien/2010/11.
