Nævnet stadfæstede i februar 2012 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en statsløs mandlig kurder fra Syrien. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Al Hasaka. Ansøgeren har ikke været medlem af nogle politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har sympatiseret med Azadi-partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet af myndighederne, da han har råbt skældsord mod præsidenten og dennes ægtefælle i forbindelse med, at han blev stoppet under opførelsen af sit hus, og da han er statsløs og endvidere er udrejst illegalt. Ansøgeren er videre i fare ved en tilbagevending, da han bl.a. den […]2012 foran den russiske ambassade deltog i en demonstration i anledningen af landets støtte til den syriske præsident. Der blev foretaget optagelser, hvor ansøgeren ses. De pågældende optagelse er bragt i medier og findes på internettet. Det fremgår af sagen, at ansøgeren har søgt asyl i Schweiz, hvor han begrundede sin asylansøgning i de generelle forhold for kurderne i Syrien. Ansøgeren blev i forbindelse med sagsbehandlingen dér afhørt på sorani. Afhøringen indeholder en lang række detaljer vedrørende ansøgerens forhold. Der foreligger ikke i afhøringen nogen oplysninger om, at de syriske myndigheder konkret har efterstræbt ansøgeren, eller at denne skulle være udrejst på grund af nogen konkret begivenhed. Ved ankomst til Danmark blev ansøgeren afhørt på arabisk, hvor han heller ikke gav oplysninger om, at han konkret skulle have foretaget sig noget, der bragte ham i modstrid med sit landshjems myndigheder. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen oplyste ansøgeren, at han i forbindelse med opførelsen af et hus er fremkommet med mishagsytringer rettet mod den syriske præsident og den politiofficer, der havde kommandoen i forbindelse med nedrivningen. Han måtte derefter flygte fra byggepladsen. Og derefter fra boligen, da den følgende dag blev ransaget af myndighederne. Ansøgeren har for nævnet oplyst, at han undgik at blive fundet på bopælen, idet han gemte sig i et klædeskab. Det er først i forbindelse med nævnsbehandlingen, at der er fremkommet oplysninger om, at der skulle have været sproglige problemer. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke, at ansøgeren på troværdig vis har kunnet forklare om sine forhold. Ansøgeren har således ikke på overbevisende vis kunnet forklare, hvordan det lykkedes ham at undgå pågribelse på byggepladsen eller den følgende dag på bopælen. Flertallet finder derfor i overensstemmelse med det overfor de schweiziske myndigheder og senere oplyste, at det var generelle forhold, der dannede grundlag for ansøgerens udrejse. Flertallet finder ikke, at ansøgerens tilstedeværelse ved demonstrationen den […] 2012 i sig selv har profileret ham således, at dette er asylbegrundende. Flertallet finder heller ikke, at der i sagen i øvrigt er omstændigheder, der kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og heller ikke, at ansøgeren vil være i en reel risiko for umenneskelig behandling eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2012/3
