Nævnet meddelte i marts 2012 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010. I 2011 udsatte Flygtningenævnet sagens afgørelse med henblik på at foranstalte en torturundersøgelse af ansøgeren. I 2012 modtog Flygtningenævnet en rapport fra vedrørende resultatet af torturundersøgelsen. Sagen blev herefter afgjort på formandskompetencen, da betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, åbenbart måtte anses for opfyldt, jf. udlændingelovens § 53, stk. 9.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra Al-Hasaka i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, der har tilbageholdt ham i cirka to måneder og under tortur afhørt ham om hans aktiviteter i det kurdiske område i Irak, hvor han har arbejdet i en periode på seks måneder fra efteråret 2009 og frem til foråret 2010. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at hans pas blev konfiskeret, da han foreviste det i forbindelse med sin genindrejse i Syrien. De syriske myndigheder tog ham med til et fængsel i Qamishli, hvor han under sit 10 dage lange ophold blev registreret, men ikke afhørt. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han efter 10 dage blev overført til et fængsel i Al-Hasaka, hvor han blev afhørt om sine aktiviteter i Irak, herunder et eventuelt samarbejde med kurdiske partier. I fængslet blev han udsat for slag og spark samt forskellige former for tortur. Blandt andet blev han slået under sine fødder, der var bundet sammen. Han blev løsladt på betingelse af, at han underskrev en samarbejdsaftale med de syriske myndigheder om at give dem oplysninger hver 15. dag på politistationen om kurdiske partier, herunder deres møder og aktiviteter. Ansøgeren har videre oplyst, at han to uger efter løsladelsen tog hen til fængslet og fortalte, at han ikke havde nogen oplysninger at give, da han ikke havde forbindelse til nogen kurdiske partier, hvorefter han fik at vide, at han ville blive fængslet og udsat for overgreb, hvis ikke han havde konkrete oplysninger med, næste gang han skulle møde op 15 dage senere. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens oplysninger om at have været udsat for tortur støttes af den foretagne torturundersøgelse. Af konklusionen fremgår: ”Ud fra det samlede billede, og som svar på spørgsmål stillet fra Flygtningenævnet om, hvorvidt der kan påvises torturfølger og om disse kan være opstået på det angivne tidspunkt, vurderes det sandsynligt, at fundene er følger efter tortur, næseskævheden kan være følge af ubehandlet brud, pådraget under tortur på det angivne tidspunkt i 2010.” Flygtningenævnet lægger herefter efter ansøgerens forklaring til grund, herunder at han i 2010 har været fængslet og udsat for tortur af de syriske myndigheder, der på grund af hans ophold i Irak mistænkte ham for at have samarbejdet med kurdiske partier. Efter løsladelsen skulle han have samarbejdet med myndighederne, men han valgte i stedet at udrejse illegalt. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en eventuel tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” syri/2012/18
