Nævnet behandlede i februar 2011 en sag vedrørende et ægtepar fra henholdsvis Syrien og Albanien, et fælles barn samt den kvindelige ansøgers to særbørn. Nævnet meddelte den mandlige ansøger og parrets fællesbarn opholdstilladelse (K-status) mens nævnet stadfæstede Udlændingeservices afgørelse vedrørende den kvindelige ansøger og hendes to særbørn. Indrejste sammen i 2010. Den mandlige ansøger, der er syrisk statsborger, blev i forbindelse med Newroz anholdt af politiet og tilbageholdt i en periode, hvor han også blev udsat for vold. Efter løsladelsen blev han pålagt meldepligt, men inden han skulle give møde første gang, flygtede han ud af landet. I Tyrkiet mødte han en kvinde fra Albanien og indgik ægteskab med hende. Den kvindelige ansøger havde i Albanien levet sammen med en mand, uden de var gift, og de havde endvidere fået børn sammen. Samleveren forlod den kvindelige ansøger, mens hun ventede deres andet barn, hvorefter hun udrejste af Albanien, fordi hun følte sig chikaneret som følge af hendes civilstatus som enlig moder til børn, født udenfor ægteskab, ligesom hun frygtede for familiens reaktion.
Flygtningenævnet udtalte:
”A den mandlige ansøger er etnisk kurder fra en by i Syrien Den mandlige ansøger har aldrig været medlem af et politisk parti, men han har sympatiseret med Yekiti-partiet, som han har bidraget til både økonomisk og ved at lave kurdiske folkedragter til en kunstnergruppe. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har gjort gældende, at han blev tilbageholdt i forbindelse med Newroz i 2009, idet hans bil blev ransaget, og der blev fundet lydudstyr, der skulle anvendes til Newroz festen. Den mandlige ansøger blev tilbageholdt i omkring en måned. Han blev løsladt på betingelse af, at han skulle spionere for sikkerhedstjenesten, og han blev pålagt meldepligt. Kort tid efter løsladelsen flygtede ansøgeren fra Syrien. Han har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet, udsat for tortur og slået ihjel i fængslet. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ikke kan vende tilbage til Albanien, fordi hun blev udstødt at det lokalsamfund, hun boede i, ligesom hendes fader har slået hånden af hende, fordi hun på daværende tidspunkt levede sammen med en mand, som hun også fik børn sammen med, uden at de var gift. Hun kan ikke bosætte sig væk fra familien, fordi hun ikke har nogen indtægt i Albanien. Endvidere vil hun ikke kunne få økonomisk hjælp af myndighederne i Albanien, så hun vil ikke kunne klare sig selv som enlig moder, såfremt hendes ægtefælle bliver udsendt til Syrien. Hun har forklaret, at ægtefællen ikke kan bo i Albanien, fordi han ikke har nogen id-dokumenter. Endvidere kan familien ikke vende tilbage til Syrien, fordi hendes ægtefælle har problemer med de syriske myndigheder. Hun er usikker på sin eventuelle fremtid i Syrien som enlig moder, såfremt hendes ægtefælle igen bliver fængslet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet ansøgerne har forklaret konsistent og troværdigt. Vedrørende den mandlige ansøger finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af sin tidligere fængsling, som mistænkt for kurdiske politiske aktiviteter, og de efterfølgende betingelser for hans løsladelse, vil være i en konkret risiko for fornyet tilbageholdelse og overgreb fra de syriske myndigheder ved en tilbagevenden til Syrien, herunder i forbindelse med indrejsen. Flygtningenævnet meddeler derfor den mandlige ansøger, og parternes fælles barn […] opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingeservice. Derimod finder flygtningenævnet ikke, at den kvindelige ansøger har sandsynliggjort et asylgrundlag. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at hun ikke har haft problemer med de albanske myndigheder, og at hun ikke inden udrejsen er blevet hverken opsøgt eller truet af sin fader, ligesom hendes antagelse om, at hendes ægtefælles kulturelle baggrund skulle kunne skabe problemer, alene hviler på hendes egen formodning. I øvrigt ville der i så fald være tale om en privatretlig konflikt, som hun må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse imod. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse vedrørende den albanske statsborger […..] og hendes to børn […..]. syri/2011/5
