Nævnet stadfæstede i januar 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Sagen blev sambehandlet med sagerne vedrørende den kvindelige ansøgers sønner. Indrejst i april 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er statsløs, etnisk kurder og muslim af trosretning fra en navngiven by i Qamishli provinsen i det nordlige Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter forfølgelse af myndighederne, fordi hun har citeret et digt med politisk indhold. Ansøgerens søn […] har forklaret, at han var tilbageholdt og udsat for tortur i omkring to måneder efter demonstrationen i Qamishli den […] 2004. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om denne begivenhed, at mange blev anholdt og tilbageholdt. Han har til Udlændingeservice forklaret, at han ikke efterfølgende havde konflikter med myndighederne. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge hans forklaring under nævnsmødet til grund om, at myndighederne i årene 2004 til 2010 ofte chikanerede ham på hans arbejdspladser, og herunder tvang ham til at udlevere gratis brød til dem. Flygtningenævnet lægger derimod til grund, at sønnen ikke havde problemer med myndighederne i 2004 til 2010. Ansøgeren og sønnen har forklaret, at deres asylmotiv er, at de er forfulgt af myndighederne som følge af, at sønnen deltog i opførelsen af et teaterstykke, og ansøgeren citerede et digt under en mindehøjtidelighed for sønnens fætter, som døde efter at være såret under demonstrationen den […] 2004. Denne forklaring kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, men finder den konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at forklaringen er blevet udbygget, herunder med hensyn til deltagerkredsen, at det henset til deltagerkredsen og arrangementets private karakter er usandsynligt, at det skulle være kommet i myndighedernes kundskab, at det er usandsynligt, og at myndighederne få timer efter arrangementet har kunnet identificere ansøgerne og finde frem til deres bopæl. Det forekommer også bemærkelsesværdigt, at myndighederne ikke rettede henvendelse på ansøgerens søsters bopæl. Flygtningenævnet finder endvidere, at det er utroværdigt, at sønnen turde medvirke i et skuespil med politisk indhold, som skulle opføres offentligt under den kommen Newroz fest, når han ifølge sin egen forklaring var i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at myndighederne følger Newroz festlighederne og ofte foretager anholdelser og tilbageholdelser i forbindelse hermed. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. syri/2011/4
