Nævnet stadfæstede i december 2011 Udlændingestyrelsen afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra Qamishli. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har i marts 2004 deltaget i en fodboldkamp i Qamishli, i marts 2010 var han med til at fejre Newroz, og i 2011 deltog han i en demonstration på Rådhuspladsen, hvis formål var at vise sympati med de demonstrationer, der fandt sted i Syrien. Ved de to seneste demonstrationer bar han kurdiske flag. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han i 2004 i Qamishli blev fængslet i omkring fire måneder og udsat for umenneskelig behandling, efter at han var blevet tilbageholdt af sikkerhedstjenesten i forbindelse med fodboldkampen. I 2010 blev ansøgeren genkendt, da han deltog i Newroz, og han blev forsøgt anholdt af fire myndighedspersoner. Ansøgeren flygtede, men hans broder blev to gange efterfølgende fængslet i en periode af 14 dage i forbindelse med myndighedernes eftersøgning af ansøgeren. Ansøgeren har endelig henvist til, at han i forbindelse med demonstrationen i København i maj 2011 blev filmet og fotograferet, og at billederne af ham er blevet offentliggjort på Internettet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har afgivet divergerende oplysninger på en række centrale punkter i sagen. Han har vedrørende den omtalte fodboldkamp forklaret divergerende om tidspunktet. Til samtalen med Udlændingestyrelsen har han således flere gange forklaret, at den fandt sted den 11. april 2004, og at han er sikker på, at det var i april og ikke i marts. Flygtningenævnet bemærker, at uanset om det kan lægges til grund for sagen, at han har deltaget i de konfrontationer, som efter ansøgerens oplysninger fandt sted ved den pågældende fodboldkamp, og at han efterfølgende har været tilbageholdt i fire måneder, lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren efterfølgende er blevet løsladt, og at han i øvrigt har forklaret divergerende om myndighedernes efterfølgende angivelige henvendelser. For så vidt angår hans deltagelse i Newrozfesten den 21. marts 2010 bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at han hverken til asylregistreringsrapporten eller ved asylmotivsamtalen med Udlændingestyrelsen har nævnt noget om den episode ved Newrozfesten, som han senere har fortalt om. Til samtalen med Udlændingestyrelsen har han endvidere ikke nævnt noget om, at hans storebroder er blevet tilbageholdt som følge af, at ansøgeren flygtede fra Newrozfesten. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret usikkert og divergerende om storebroderens angivelige tilbageholdelse til advokaten og under nævnets behandling af sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren til asylmotivsamtalen har forklaret, at moderen og broderen havde det godt, og at der ikke havde været nogen og lede efter ansøgeren, efter han udrejste fra Syrien. Ansøgeren har endvidere i dag forklaret noget divergerende om, hvor Newrozfesten fandt sted, idet han både har nævnt en landsby, og foreholdt at han til samtalen med Udlændingestyrelsen har angivet en anden landsby, har han korrigeret sin forklaring under nævnsbehandlingen. Flygtningenævnet finder herefter ikke at kunne lægge til grund for sagen, at ansøgeren har været udsat for den episode den 21. marts 2010, som han har forklaret om. Ansøgeren har endelig gjort gældende, at han er blevet fotograferet under en demonstration i 2011 på Rådhuspladsen. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han herved er blevet identificeret og eksponeret over for de syriske myndigheder på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder det ej heller under de ovennævnte omstændigheder sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” syri/2011/39
