Nævnet stadfæstede i januar 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra en navngiven by i Hassaka-området i Syrien. Ansøgeren har boet i Qamishli fra 1990 til udrejsen i 2010. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive fængslet på livstid, idet han i foråret 2010 aftjente værnepligt som vagt i grænseområdet mellem Syrien og Irak, hvor han sammen med den anden vagt anholdt tre personer, der forsøgte at krydse grænsen med kurdiske bøger og flag, men ansøgeren lod dem gå, da de var kurdere. Kort efter blev de tre personer anholdt af folk fra den politiske efterretningstjeneste, og de oplyste i den forbindelse, at de havde fået hjælp af den kurdiske grænsevagt. Ansøgeren blev sammen med den anden vagt anholdt, hvorunder de i tre dage blev udsat for tortur, men da de tre kurdere ikke kunne identificere dem, blev de løsladt. Den anden grænsevagt blev fire dage senere igen indkaldt til afhøring, og ansøgeren fik meddelelse om, at han skulle møde til afhøring en eller flere dage senere. Flygtningenævnets flertal forkaster ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, idet forklaringen forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden, ligesom den på væsentlige punkter er blevet udbygget under sagens behandling. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren til asylregistreringssamtalen har forklaret, at han ikke fortalte den anden grænsevagt […..], at han lod de tre kurdere passere grænsen uden at tilbageholde dem. Ansøgeren har til Udlændingeservice forklaret, at den anden grænsevagt accepterede, at de tre kurdere ikke blev tilbageholdt, og at ansøgeren og den anden grænsevagt ikke var særlig fortrolige. Ansøgeren har under nævnets behandling derimod forklaret, at han og den anden grænsevagt var gode venner og var fortrolige. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at den anden grænsevagt fire dage efter de blev løsladt, blev afhentet til samtale med sikkerhedstjenesten, mens ansøgeren fik besked om at møde tre dage senere. Flygtningenævnets flertal har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin flugt fra militæret. Flygtningenævnets flertal har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgeren var bekendt med den anden grænsevagt indkaldelse til den anden afhøring, og hvorvidt ansøgeren var vidne til, at den anden grænsevagt blev afhentet til afhøring. Flygtningenævnets flertal finder under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” syri/2011/3
