Nævnet stadfæstede i september 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra Halabja (Aleppo), Syrien. Ansøgeren har været aktiv for den kurdiske sag gennem musikgruppen […] og som medarrangør af Newroz-fester i 2008-2010. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet og tortureret af de syriske myndigheder, idet han i foråret 2008 blev anholdt efter Newroz-festen og var tilbageholdt i to måneder. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for overgreb og afhørt om de aktiviteter, som han havde deltaget i. Ansøgeren blev løsladt på den betingelse, at han ville samarbejde med efterretningstjenesten. Han blev pålagt meldepligt og har siden været indkaldt otte-ti gange, sidste gang inden Newroz-festen i 2010. Ved sin sidste afhøring fik ansøgeren at vide, at hvis han ikke kom med informationer og oplysninger, ville myndighederne sende ham i fængsel. I 2010 blev ansøgerens bopæl i forbindelse med Newroz-festen ransaget af efterretningstjenesten. Ansøgeren fik samme aften af sin fader besked på at tage til Libanon. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring, om at han ved udrejsen var i myndighedernes søgelys, til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om meldepligt, herunder myndighedernes trusler mod ham ca. en uge forud for udrejsen, og om at myndighederne opsøgte ansøgeren aftenen forud for udrejsen, samlet set fremstår som usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret uddybende om karakteren af de trusler, som myndighederne skulle have fremsat mod ham, for at få ham til at komme med oplysninger om Newroz-festen 2010, ligesom ansøgeren har forklaret uddybende om sine egne aktiviteter forud for udrejsen, herunder om uddeling af løbesedler og sin vagtfunktion i forbindelse med Newroz-festen. Flertallet finder endvidere, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren gennem halvandet år kunne holde myndighederne hen ved at give dem urigtige oplysninger om navne på systemkritiske personer, og at ansøgeren, da han efter halvandet år blev foreholdt de urigtige oplysninger og truet med at komme i fængsel eller blive slået ihjel, hvis han ikke kom med reelle oplysninger, blot fortsatte sin dagligdag, herunder med at deltage i arrangementet af Newroz-festen 2010. Flertallet tillægger det tillige betydning, at ansøgeren har forklaret afglidende og upræcist, om myndighedernes løbende kontakt med ham og om baggrunden for, at myndighederne opsøgte ham i hjemmet aftenen forud for hans udrejse. Endelig har flertallet lagt vægt på, at ansøgeren til politiet har forklaret, at han flygtede til Libanon i bus, mens han efterfølgende har forklaret, at en af hans fars bekendte kørte ham til Libanon i bil. Flertallet bemærker, at den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt af Syrien ikke i sig selv kan tillægges afgørende betydning. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2011/20
