Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Qamishli, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive henrettet af de syriske myndigheder, idet han er deserteret fra tjeneste i det syriske militær. Han har til støtte herfor oplyst, at han aftjente sin værnepligt fra [sommeren] 2009 til [foråret] 2011. Efter halvandet til to år som civil blev ansøgeren omkring år 2013 genindkaldt til tjeneste i det syriske militær, hvor han gjorde tjeneste som menig i 3. deling ved Teknisk Anlægs Akademi i Alwaer, Homs. Det var oprindeligt et akademi, som uddannede officerer, men akademiets soldater blev indsat i konflikten i Syrien, idet det syriske militær manglede soldater. Akademiet blev indsat over for oppositionen, herunder Den Frie Syriske Hær og ISIL. Under deltagelsen i kampene har ansøgeren været med til at plyndre civile og brænde civile huse af. Han har yderligere været med til at tage både civile og militante fanger og har overgivet fangerne til en fangetransport. De militante fanger blev udsat for grove fysiske overgreb, herunder slag under fødderne, slag i ansigtet, kabelslag på ryg og brystkasse, ligesom fangerne blev nægtet mad og drikke. I nogle tilfælde har ansøgeren også set fanger blive henrettet. Ansøgeren har endvidere været med til at skyde og skære i lig af soldater fra Den Frie Syriske Hær. Ansøgeren har under nævnsmødet fragået sin tidligere forklaring til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger ansøgerens tidligere forklaring om, at han under militærtjeneste som menig i Homs i 2013 og ca. 2 til 3 år frem deltog i kampe og var med til at plyndre civile og brænde civile huse, til grund. Det lægges endvidere til grund, at han var med til at tage både militære og civile fanger, som han overgav til fangetransport. Endelig lægges det til grund, at han var bekendt med, at i hvert fald de militære fanger blev udsat for tortur, men at han ikke selv deltog i udøvelse af torturen, idet han alene deltog i beskydning og opskæring af lig af soldater fra Den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens nye forklaring afgivet under mødet i Flygtningenævnet til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren er fremkommet med en helt ny og divergerende forklaring om, at han alene var vidne til de tidligere forklarede ting, og at han ikke selv deltog uden, at han har kunnet angive nogen rimelig grund til forskellen på sin tidligere og sin nye forklaring. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke finder, at divergenserne alene kan forklares ved tolkefejl og misforståelser. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren under sin seneste samtale med Udlændingestyrelsen fik tolket på sit modersmål, og at han ikke havde bemærkninger til oversættelsen. Ved vurderingen af, hvorvidt ansøgeren på baggrund af sine handlinger under kampene og øvrig tjeneste i den syriske hær er udelukket fra at få opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. artikel 1 F (a) og 1 F (b) i flygtningekonventions af 28. juli 1951, kan blandt andet henvises til UNHCR Background Note on the Application of the Exclusion Clauses: Article 1F of the 1951 Convention relating to the status of Refugees fra den 4. september 2003, hvor det blandt andet fremgår: “… 51. In general, individual responsibility, and therefore the basis for exclusion, arises where the individual committed, or made a substantial contribution to, the criminal act, in the knowledge that his or her act or omission would facilitate the criminal conduct. Thus, the degree of involvement of the person concerned must be carefully analyzed in each case ... Apart from actual commission of the crime, criminal acts may include ordering, solicitation, inducement, aiding, abetting, contribution to a common purpose, attempts and, in the case of genocide, incitement to commit a crime …53. … Aiding or abetting … requires the individual to have rendered a substantial contribution to the commission of a crime in the knowledge that this will assist or facilitate the commission of the offence. The contribution may be in the form of practical assistance, encouragement or moral support and must have a substantial (but not necessarily causal) effect on the perpetration of the crime. … Thus, presence at the scene of a crime is not in itself conclusive of aiding or abetting, but it could give rise to such liability if such presence is shown to have had a significant legitimizing or encouraging effect on the principal actor. This may often be the case where the individual present is a superior to those committing the crimes … 55. Whether the individual’s contribution to the criminal enterprise is substantial or not depends on many factors, such as the size of the criminal enterprise, the functions performed, the position of the individual in the organization or group, and (perhaps most importantly) the role of the individual in relation to the seriousness and the scope of the crimes committed…” Efter en samlet vurdering af ansøgerens handlinger, som blandt andet omfatter plyndring af civile, afbrænding af civile huse, anholdelse og overdragelse af personer, som han vidste, ville blive udsat for tortur samt ligskænding af modstandere og med henvisning til den periode på 2 til 3 år, som ansøgeren udførte handlingerne i, før han ved desertering trådte tilbage, finder Flygtningenævnet, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i Syrien har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, således som disse forbrydelser er defineret i de mellemfolkelige aftaler, som er indgået for at træffe forholdsregler herimod omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 F (a). Det forhold, at ansøgeren alene var menig soldat, kan efter karakteren af hans handlinger, ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren kan som følge heraf ikke meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 F (a). Det bemærkes herved, at ansøgeren var en voksen mand, da han deltog i forbrydelserne, og at han ikke har sandsynliggjort endsige påberåbt sig, at han i løbet af de 2-3 år, hvor han udførte handlingerne, forsøgte at flygte forud for de pågældende handlinger eller på et tidligt tidspunkt i forløbet. Den omstændighed, at han blev tvunget til at udføre nogle af handlingerne, og at overordnede fra hæren holdt øje med ham under handlingerne, kan herefter ikke tillægges afgørende betydning for vurderingen af udelukkelsesspørgsmålet. Flygtningenævnet finder, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for udsendelse af ansøgeren, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2018/8/DH
