Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs kurder fra Syrien. Indrejst i 2008.
”Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2008 og indgav ansøgning om asyl [i efteråret] 2008. [I foråret] 2010 meddelte Udlændingeservice klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved byrettens dom i 2013 blev klageren dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen uden fastsat længstetid for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266. Klageren blev endvidere betinget udvist af Danmark med en prøvetid på to år efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1. I 2015 blev dommens foranstaltninger ophævet. Ved byrettens dom i 2017 blev klageren idømt fængsel i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 232, jf. § 21, § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1 og 2, § 210, stk. 3, jf. stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1 og § 266. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, jf. § 32, stk. 2, nr. 2. Ved ankedom i 2017 stadfæstede Landsretten byrettens dom fra 2017 med den ændring, at Landsretten ikke fandt grundlag for at citere straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. [I vinteren] 2018 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, og at udlændingelovens § 31 er til hinder for, at den pågældende kan udsendes til Syrien, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31, stk. 1. Udlændingestyrelsen har i samme afgørelse herefter vurderet, at der ikke foreligger særlige grunde, som taler for, at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er statsløs kurder (Ajanib) fra [mellemstor by], Syrien. Klageren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen under sit fængselsophold i Odense. Klageren har arbejdet for og sympatiseret med Yekîtî-partiet i Syrien, og har perioden fra 2010 til 2016 været medlem af Yekîneyên Parastina Gel (YPG) i Danmark. Klageren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter for sit liv, fordi han har arbejdet som kurér for Yekîtî-partiet. Klageren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at han i begyndelsen af 2007 via sin ven [A] blev opfordret til at være politisk aktiv i Yekîtî-partiet med at udbringe politisk materiale, som han fik overleveret af [A]. Han uddelte materiale på sin motorcykel ca. hver 2-3 måned, hvor han kørte til forskellige landsbyer. I [vinteren] 2008 blev klageren anholdt og fængslet af den syriske sikkerhedstjeneste, efter at de havde opsøgt ham på bopælen og i forbindelse med en ransagning havde fundet nogle kuverter med politisk materiale, som klageren senere samme aften skulle have delt ud. Under fængselsopholdet i [mellemstor by] blev klageren udsat for tortur og andre fysiske overgreb. Efter omkring fire og en halv måned blev klageren løsladt, idet hans far betalte myndighederne bestikkelse. Efter sin løsladelse fik klageren at vide, at partiet ikke længere ønskede at bruge ham som kurér, og [A] begyndte selv at uddele materiale på ansøgerens motorcykel. En dag, klageren ikke var hjemme, blev han telefonisk kontaktet af [B], der var ejer af forretningen ved siden af ansøgerens værksted. [B] var ven med [A] og fortalte, at [A] var blevet anholdt, og at myndighederne stod udenfor ansøgerens butik. Ansøgeren vidste, at der på værkstedet lå tre breve, som [A] havde efterladt, da han lånte klagerens motorcykel, og klageren skjulte sig derfor i 14 dage hos en bekendt, hvorefter han udrejste fra Syrien. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi han har udtalt sig kritisk om det syriske regime på en videooptagelse, som han har fået offentliggjort på [TV-kanal]’s hjemmeside for ca. 6 år siden. På videoen, der blev optaget i forbindelse med en demonstration i Danmark, udtalte han sig kritisk i forhold til Bashar al-Asaad. Klageren har endvidere til støtte for den del af asylmotivet oplyst, at han i perioden fra omkring 2010 til 2016 har været medlem af YPG i Danmark. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælles familie, fordi hans tidligere ægtefælle har beskyldt ham for at have gjort tilnærmelser til deres fælles datter. Klageren frygter også sin egen familie, fordi han og hans ægtefælle stammer fra den samme familie. Klageren har også anført, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af familiemedlemmer eller personer med forbindelse til en mand ved navn [C] og dennes ægtefælle, [D], fordi det er dem, der har fået klagerens ægtefælle til at beskylde ham for de forhold, som han er blevet dømt for i Danmark. Under sit ophold i Danmark har en mand ved navn [C] fortalt klageren, at han vil få smidt klageren ud af Danmark, hvis klageren skulle fortælle nogen, at [C] er menneskesmugler. Klageren har til støtte for denne del af asylmotivet henvist til, at han på et tidspunkt har påpeget, at [C] har stjålet penge fra YPG i Danmark. Klageren mener, at [C] og hans ægtefælle, [D], er årsagen til, at klagerens tidligere ægtefælle og børn har forladt klageren og beskyldt klageren for de forhold, som han er blevet dømt for i Danmark. Under et retsmøde i forbindelse med en straffesag mod klageren, har klagerens tidligere ægtefælle oplyst, at klageren fortjener at blive slået ihjel. Klageren har endvidere fået at vide, at hans ægtefælles familie i Syrien har fremsat trusler mod klageren i anledning af, at familien ser ham ansvarlig for de forhold, som han er dømt for i Danmark. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive udsat for repressalier, fordi han er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor har klageren anført, at han under sit fængselsophold i [by i Danmark] i 2017 fik interesse for kristendommen. Herefter har klageren gået i kirke med jævne mellemrum, og han betragter i dag sig selv som kristen. Klageren døbt i [E] Kirke [i foråret 2018]. Endeligt har klageren som asylmotiv anført, at han frygter, at han vil blive rekrutteret til militærtjeneste i Syrien, ligesom han endvidere frygter de generelle forhold for kurdere i Syrien. Indledningsvist skal Flygtningenævnet bemærke, at nævnet ved vurderingen af klagerens forklaring har tillagt det betydning, at hændelserne, der førte til udrejsen fra Syrien, fandt sted for knap 10 år siden, ligesom nævnet har lagt vægt på, at klageren under nævnsmødet har fremtrådt psykisk påfaldende og tidligere har været idømt en behandlingsdom, ligesom han ved mentalundersøgelsen fra [vinteren 2010] er fundet lidende af en moderat posttraumatisk belastningsreaktion. Dette findes imidlertid ikke at kunne forklare de mange divergenser om helt centrale forhold i relation til klagerens asylmotiver. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen har været divergerende på en lang række punkter. Klageren har oprindeligt forklaret, at han var aktiv med uddeling af materiale for Yekîtî-partiet, hvorimod han til den første § 31 samtale [begyndelsen af vinteren] 2017 forklarede, at han ikke huskede noget som helst om de omstændigheder, der førte til flugten, mens han til § 31 gensamtalen [i vinteren] 2018 forklarede, at han ikke kunne huske, hvilket parti han uddelte løbesedler for, hvilken forklaring han indledningsvist har gentaget under nævnsmødet. Endeligt har han i samtalen med advokaten forud for nævnsmødet på ny forklaret, at han udførte aktiviteterne for Yekîtî-partiet. Oprindeligt har klageren forklaret, at det var vennen [A], der gav ham løbesedlerne, hvorimod han til § 31 gensamtalen [i vinteren] 2018 først forklarede, at det var to af hans venner, som han ikke huskede navnene på, og dernæst senere i samme samtale, at det var [A]. I den oprindelige asylsamtale forklarede klageren, at han uddelte materiale alene, hvorimod han i § 31 gensamtalen [i vinteren] 2018 forklarede, at uddelingen foregik sammen med [B] og [A]. Klageren har videre oprindeligt forklaret, at han blev anholdt og tilbageholdt af myndighederne en enkelt gang af 4½ måneds varighed fra [vinteren] 2008, mens han til § 31 gensamtalen [i vinteren] 2018 har forklaret, at han har været anholdt to gange – den ene gang i 3 måneder og den anden gang i 1 måned ca. 20 dage før udrejsen. Under nævnsmødet har klageren gentaget, at der var tale om to tilbageholdelser, og at den første varede to måneder og 10 dage, og at den anden varede en måned. Klageren har under nævnsmødet endvidere forklaret udbyggende med hensyn til, at den sidste løsladelse var betinget af, at han lovede at samarbejde med myndighederne, og at han blev pålagt meldepligt hver 10. dag. Klageren forklarede endvidere i den oprindelige asylsag, at det var [A]’s ven [B], der gav ham besked om, at myndighederne stod udenfor klagerens butik. Klageren har derimod til § 31 gensamtalen [i vinteren] 2018, forklaret, at det var vennen, [E], der er identisk med [A], der fortalte ham, at myndighederne var på vej til hans bopæl, og at det også var fra ham, klageren fik at vide, at myndighederne fandt løbesedler i forretningen. Endelig har klageren under nævnsmødet forklaret divergerende i forhold til, hvad han tidligere har forklaret, om tidspunktet for anholdelsen af [A], idet han har forklaret, at denne først fandt sted, efter at han var udrejst, hvorimod han tidligere har forklaret, at anholdelsen var den begivenhed, der udløste hans flugt. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren med henvisning til det oprindelige asylmotiv har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klagerens forklaring om det videoklip, der skulle være offentliggjort på [TV-kanal], har været meget upræcis både med hensyn til, hvordan det skulle være blevet offentliggjort, hvad han sagde, om hans navn blev offentliggjort i forbindelse hermed, ligesom forklaringen har været divergerende med hensyn til, om det blev optaget i ansøgerens hjem eller i forbindelse med en demonstration i Danmark, hvorfor nævnet ikke kan lægge klagerens forklaring om videoklippet til grund. Selvom nævnet måtte lægge forklaringen til grund bemærkes, at dette ikke kan føre til, at klageren får asyl, idet der er tale om et enkeltstående videoklip, der skulle være offentliggjort for 6-7 år siden, at klageren ikke selv har været i stand til at finde videoen på nettet, og da nævnet, som anført ovenfor, ikke kan lægge til grund, at han har været profileret i forhold til de syriske myndigheder. Klageren har heller ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive tvangshvervet til militærtjeneste. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren er 42 år gammel og aldrig har aftjent militærtjeneste i Syrien. Klageren er endvidere statsløs Ajanib kurder fra Syrien, og det fremgår af baggrundsoplysningerne, at kun Ajanib kurdere, der har erhvervet statsborgerskab, indkaldes til militærtjeneste. Nævnet skal videre bemærke, at den omstændighed, at klageren er kurder, ikke i sig selv kan begrunde asyl. Efter klagerens egen forklaring lægger nævnet til grund, at hans egen familie fortsat støtter ham herunder ved at sende ham penge, og at familien har givet udtryk for, at de mener, at dommen over klageren er et udtryk for et komplot fra ekshustruens side. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at klagerens egen familie vil hævne sig på ham som følge af dommen. Ansøgerens forklaring om trusler fra hans ekshustrus og hendes families side har været upræcis og divergerende med hensyn til, om der er fremsat trusler eller ej, ligesom han har forklaret udbyggende om, at ekshustruen skulle have truet med at få folk fra YPG til at slå ham ihjel, hvis han vender tilbage til Syrien. Det bemærkes videre, at klageren har forklaret upræcist med hensyn, hvornår og i hvilken sammenhæng truslerne skulle være fremsat, og om [A], der skulle stå bag hustruens falske anmeldelse, er tilknyttet YPG eller er officer i den syriske hær. Det bemærkes videre, at klageren har forklaret, at han hverken har hørt fra sin ekshustru eller hendes familie siden løsladelsen i [i vinteren] 2018. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for hævn på grund af dommen, hvor han er dømt for overgreb mod sin datter. Om klagerens konversion skal nævnet indledningsvist bemærke, at klageren har opholdt sig i Danmark siden 2008, og at det først var i forbindelse med afsoningen af dommen fra 2017, hvor han blev udvist, at han angiver at have fattet interesse for kristendommen. Klageren har haft svært ved at redegøre for sin kristne overbevisning og de overvejelser, der har ført til, at han har valgt at frasige sig sin muslimske tro, ligesom han har udvist et særdeles begrænset kendskab til kristendommen, idet han blandt andet ikke er bekendt med kristne højtider, navnet på den hellige bog indenfor kristendommen, begrebet altergang, eller at det var Moses og ikke Jesus, der delte havet i to dele. Nævnet kan herefter ikke lægge til grund, at klagerens konversion er reel og et udtryk for en reel indre overbevisning om at ville leve som kristen. Flygtningenævnet finder derimod i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, idet klageren kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, hvor der sker angreb mod civile, eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, og at han derfor ved en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt må anses for at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen herefter, at udlændingelovens § 31, stk. 1, er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49a, skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, med mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Efter en samlet afvejning af forholdene i sagen tiltræder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger særlige grunde, som taler for, at klageren skal gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt., idet nævnet herved har lagt vægt på, at klageren to gange er dømt for personfarlig kriminalitet i form af vold og trusler, og idet den seneste dom tillige omfattede overtrædelse af straffelovens § 232, jf. § 21, § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1, § 210, stk. 3, jf. stk. 1, hvorfor klageren blev idømt fængsel i 10 måneder. Nævnet har på samme måde som Udlændingestyrelsen lagt vægt på omfanget, karakteren og grovheden af kriminaliteten sammenholdt med, at klageren er fraskilt og bor alene og ikke længere har kontakt til sin herboende familie. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, og at han i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. er udelukket fra, at blive meddelt opholdstilladelse, samt endelig at udlændingelovens § 31 er til hinder for udsendelse af klageren.” Syri/2018/34/LINB
