Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Zeheriyeh, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter den generelle situation i Syrien. Ansøger henviste i øvrigt til sin ægtefælles asylmotiv, hvorved han gjorde gældende at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede genindkaldelse som reservist til det syriske militær og som støtte hertil oplyste, at hans broder den 14. september 2013 modtog en genindkaldelse til militæret adresseret til ansøgeren. I nærværende sag har ansøgeren som asylmotiv til, at hun frygter sin fraskilte ægtefælle som opholder sig i Tyskland, idet han har udsat ansøgeren og deres barn for fysiske overgreb, og idet ansøgeren er flygtet fra Tyskland til Danmark med deres to fælles børn. Ved en tilbagevenden til Bulgarien frygter ansøgeren for sine børns fremtid, idet der er masser af kriminalitet og arbejdsløshed, og fordi befolkningen ikke er venligt indstillede over for flygtninge, og fordi de generelle forhold for flygtninge er dårlige i Bulgarien. Det fremgår af sagen, at ansøgeren [i starten af] 2014 fik udstedt opholdstilladelse i Bulgarien. Af AIDA, Country Report, Bulgaria, 2017 Update, s. 67, fremgår blandt andet, at “Both refugee and subsidiary protection (“humanitarian”) statuses granted are indefinitely and are not limited in duration, but differ in the duration of validity of identity documents issued to holders”. På denne baggrund og under hensyn til de i øvrigt foreliggende oplysninger om ansøgeren og den aktuelle situation i Bulgarien lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren og hendes to mindreårige børn kan indrejse lovligt og tage lovligt ophold i Bulgarien. Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Bulgarien, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Flertallet finder imidlertid ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af ansøgeren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom flertallet finder, at ansøgerens personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang, og at hun vil være beskyttet mod refoulement. Det bemærkes herved, at kravet om beskyttelse af ansøgerens personlige integritet og sikkerhed ikke indebærer, at den pågældende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllandets egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion no. 58 – 1989, at udlændingen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis er der blandt andet blevet lagt vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at bosætte sig samt muligheden for at eje fast ejendom. Efter baggrundsoplysningerne lægger flertallet til grund, at ansøgeren og dennes børn har adgang hertil. De sociale og økonomiske forhold i Bulgarien findes – om end vanskelige – at være så tilstrækkelige, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Bulgarien som første asylland. Vedrørende ansøgerens konkrete situation skal Flygtningenævnet bemærke, at flertallet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin ægtefælle til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, hvordan ansøgeren har fremtrådt for nævnet, herunder at ansøgeren har forklaret undvigende og afglidende på centrale spørgsmål vedrørende truslerne fra og sin kontakt til ægtefællen. Endvidere lægger nævnet vægt på, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret om, at hendes ægtefælle gentagne gange har udsat hende for vold, at hun ikke på noget tidspunkt har søgt hjælp ved de bulgarske eller danske myndigheder, at hun ikke har sikret sig nogen form for dokumentation for de påståede trusler, som ægtefællen – såvel skriftligt som mundtligt – skulle have fremsat mod hende og børnene, og at ansøgerens forklaring om baggrunden herfor ikke fremstår overbevisende. Flertallet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er flygtet fra sin ægtefælle, og at de ikke længere er gift. Flertallet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bulgarien er at betragte som en enlig kvinde med mindreårige børn uden netværk, idet nævnet bemærker, at ægtefællen har familie i Bulgarien, som familien havde kontakt med under deres ophold i Bulgarien. Vedrørende ansøgerens konkrete situation skal flertallet bemærke, at ansøgeren efter det oplyste ingen konkrete og individuelle konflikter har med de bulgarske myndigheder, grupperinger eller privatpersoner. Endvidere var ansøgeren og hendes ægtefælle i stand til – efter et ganske kortvarigt ophold i en flygtningelejr – at skaffe en lejlighed i Sofia, hvor de opholdt sig i 7½ måned, indtil de besluttede sig for at udrejse af Bulgarien. Baggrunden for familiens udrejse var efter det oplyste ikke forholdene i Bulgarien, men at de havde planlagt at rejse til Danmark. Endvidere har ansøgeren og ansøgerens ægtefælle samstemmende forklaret, at familien blev behandlet godt af de bulgarske myndigheder. Derudover er ansøgeren og hendes børn efter det oplyste i alt væsentligt fysisk og psykisk raske. Flertallet kan i den forbindelse ikke lægge ansøgerens udbyggende forklaring om sin kontakt til de bulgarske sundhedsmyndigheder til grund. Flertallet lægger derfor fortsat ansøgerens oprindelige forklaring til grund om, at ansøgeren og hendes datter fik halsbetændelse og maveproblemer i Bulgarien, og at familien ikke havde penge til at købe medicin. Flertallet bemærker, at ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger har udlændinge med opholdstilladelse som ansøgeren samme adgang til lægehjælp som bulgarske statsborgere, og der er adgang til medicinsk behandling mod betaling af et mindre månedligt beløb (”monthly health insurance payment”). Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder flertallet herefter, at ansøgeren og hendes to mindreårige børn ikke kan anses for at være ganske særligt sårbare, uanset at ansøgeren de facto er alene med børnene. Flertallet finder herefter ikke grundlag for at udsætte sagen på en af Flygtningenævnet iværksat generel høring om forholdene for sårbare personer meddelt opholdstilladelse i Bulgarien. Bulgarien kan herefter tjene som første asylland for ansøgeren og hendes børn. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/32/CHHA
