Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra […], Qamishli, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet hendes bror, [M], har unddraget sig militærtjeneste. Klageren frygter endvidere YPG, der har sendt klageren en indkaldelse. YPG ønskede, at både klageren og hendes bror tilsluttede sig YPG. De syriske myndigheder rettede fire til fem gange henvendelse på klagerens families bopæl, idet de ledte efter klagerens bror. De truede med at fængsle og afhøre familien med henblik på at finde broren. Klagerens advokat har over for Flygtningenævnet oplyst, at den del af asylmotivet, der vedrører frygten for YPG, er frafaldet. Flygtningenævnet finder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Nævnet finder derimod, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at det foreliggende baggrundsmateriale ikke støtter et standpunkt om, at klageren vil blive udsat for repressalier fra myndighederne, fordi hendes bror har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at klageren har forklaret divergerende om myndighedernes henvendelser på familiens bopæl, idet hun over for nævnet har forklaret, at hun ved myndighedernes tredje henvendelse blev skubbet af myndighederne og faldt på gulvet. Klageren har videre forklaret, at myndighederne sagde, at de ville tage dem med til fængslet. Klageren har derimod tidligere over for udlændingestyrelsen forklaret, at det, som hun ved om myndighedernes henvendelser, har hun fået fortalt af sin far, og at hun har fået at vide af sin far, at myndighederne sagde: ”vi vil tage jer til fængslet til afhøring.” Klagerens forklaring om, at divergenserne skyldes tolkeproblemer, kan ikke lægges til grund, idet nævnet henviser til, at det af Udlændingestyrelsens samtalereferat fremgår, at referatet er blevet vedstået af klageren, efter at det er blevet oversat for hende. Flygtningenævnet finder således i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun har været eller vil blive udsat for sådan individuel og konkret risiko for forfølgelse eller overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter opholdstilladelsen er meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2017/57/MKT
