syri20165

Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Klageren er etnisk araber fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren ved brev af 8. oktober 2015 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter for sit eget og sin families liv. Han frygter at blive kidnappet, halshugget eller dræbt af personer, som anser ham for at være vantro. Klageren har herom forklaret, at han ikke er religiøs. Han tror på en gud, men ikke på islam og Mohammed. Han gik ikke i moské i Syrien. Dette vidste folk i det område, hvor han boede. På et tidspunkt følte han sig chikaneret af religiøse personer. Han modtog endvidere et trusselsbrev, som angiveligt stammede fra den Frie Syriske Hær. Dette førte til, at han og hans familie flyttede til et andet kvarter. Det er hans opfattelse, at oprørsgrupperne i stigende grad bliver religiøse fanatikere, og han frygter at han fremover vil blive forfulgt på grund af sin areligiøsitet. Han har videre som asylmotiv henvist til, at han har en konkret konflikt med de syriske myndigheder, idet de syriske sikkerhedsmyndigheder har opsøgt hans forretning tre til fire gange. De har talt med hans fader og spurgt ind til, hvem der var kunder. Det er hans formodning, at sikkerhedstjenesten mistænker ham for at hjælpe den Frie Syriske Hær, idet han én gang er blevet afhentet af en person, som kørte ham til [A - en bydel i Damaskus], der er kontrolleret af den Frie Syriske Hær, for at udføre arbejde for nogle personer. Han havde mistanke om, at de pågældende tilhørte den Frie Syriske Hær, men han ved det ikke. Han blev kørt tilbage til sin bopæl af den samme person, som kørte ham til [A]. Han frygter endvidere de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge klagerens forklaring til grund, idet klageren dog har forklaret uddybende om, at han blev afhentet og kørt til [A] for at udføre arbejde for nogle personer, som han havde mistanke om tilhørte den Frie Syriske Hær. Klageren har endvidere forklaret uddybende om, at han har modtaget et trusselsbrev fra den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren til trods for, at han betragter sig selv som areligiøs, har kunnet bo og arbejde i Damaskus uden, at dette har givet anledning til væsentlige problemer for ham og hans familie. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Syrien for personer, der opfattes som areligiøse, finder Flygtningenævnet at kunne lægge til grund, at klageren for nærværende fortsat kan tage ophold i sin hjemby Damaskus, hvor hans familie fortsat bor, idet der ikke er oplysninger, som underbygger, at klageren vil være i reel risiko for forfølgelse som følge af deres areligiøsitet. Flygtningenævnets flertal finder ikke at kunne lægge til grund, at klageren er kommet i de syriske sikkerhedsmyndigheders søgelys på en sådan måde, at han risikerer at blive anholdt og udsat for overgreb. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret, at de syriske sikkerhedsmyndigheder tre til fire gange har rettet henvendelse i hans forretning og i hans fravær talt med hans fader, der dog har overbevist myndighederne om, at klageren ikke udførte arbejde for den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnets flertal har i den forbindelse lagt vægt på, at myndighedernes seneste henvendelse var omkring en måned før klagerens udrejse fra Syrien. Flygtningenævnets flertal finder endvidere ikke at kunne lægge til grund, at klageren er kommet i et modsætningsforhold til den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnets flertal har i den forbindelse ikke fundet, at det forhold, at klageren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han, mens han boede i sin gamle lejlighed, modtog et trusselsbrev, der angiveligt stammede fra den Frie Syriske Hær, tyder på, at han er særligt profileret i forhold til den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnets flertal finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien er i reel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2016/5/SLN