Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra […], Rif Dimashq, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han [i sommeren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han en gang er blevet opsøgt og tilbageholdt af Den Frie Syriske Hær, som ønskede, at han skulle kæmpe for dem. Han er desuden blevet opsøgt to gange af repræsentanter for styret og en gang af efterretningstjenesten, der ligeledes ønskede, at han skulle kæmpe for dem. Efter hans udrejse er hans familie blevet opsøgt af efterretningstjenesten, som leder efter klageren. Desuden er hans nevø blevet tilbageholdt og tortureret på grund af klageren, ligesom han måtte underskrive en erklæring om at angive klageren til myndighederne, såfremt klageren vender tilbage til Syrien. Et flertal i Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er personligt efterstræbt af repræsentanter for Den Frie Syriske Hær. Flertallet finder således, at klagerens forklaring herom fremstår udbyggende og ikke selvoplevet, og at forklaringen må anses for konstrueret til lejligheden. Flertallet lægger vægt på, at klagerens forklaring til Dansk Flygtningehjælp og på nævnsmødet om, at han i [vinteren] 2014 med bind for øjnene blev ført bort af repræsentanter for Den Frie Syriske Hær og tilbageholdt i en kælder til den følgende dag, er ny i den forstand, at han ikke forklarede herom under samtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015. Det samme gælder forklaringen om, at personer fra samme gruppe i hans butik truede ham med at bortføre og voldtage hans datter, hvis han ikke samarbejdede med dem. Klagerens forklaring til nævnet om, at han nævnte disse episoder i Udlændingestyrelsen, men at de ikke blev taget med i referatet, finder flertallet efter oplysningernes karakter utroværdig. Flertallet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han er personligt og individuelt efterstræbt af de syriske myndigheder. Klagerens forklaring herom fremstår overordnet og uden detaljer og uden en troværdig forklaring på, hvorfor myndighederne skulle udvise en så omfattende interesse for hans person. Klageren har endvidere forklaret udbyggende og divergerende, idet han til nævnet har forklaret om en yderligere myndighedshenvendelse allerede i [foråret] 2014, og at han både i [sommeren og efteråret] 2014 blev taget med af myndighederne. Heller ikke forklaringen om, at klagerens familie som følge af at myndighederne efterstræber ham efter hans udrejse har været udsat for trusler mv. kan flertallet herefter lægge til grund. Flygtningenævnets flertal finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien er i reel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2016/23/LAP
