Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er syrisk statsborger, etnisk araber og muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold. Herudover har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive anholdt som følge af sin søns konflikt med de syriske myndigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ungarn ikke vil kunne klare sig økonomisk, og at han ikke vil få hjælp af de ungarske myndigheder, ligesom han er udsat for chikane på grund af sin etnicitet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring, om at han og familien er forfulgte eller risikere at blive det, som følge af at deres ene søn var tilbageholdt i 2012 til grund. Der er ved denne vurdering lagt vægt, at ansøgeren ikke oprindeligt oplyste om dette asylmotiv, og at myndighederne ikke efter løsladelsen af sønnen opsøgte familien, som efter løsladelsen opholdt sig i Syrien i nogle måneder uden problemer. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort et asylmotiv, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger imidlertid i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om Ungarn er nærmest til at yde ansøgeren beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3 (nuværende § 7, stk. 4). Flygtningenævnet har i praksis som et ufravigeligt mindstekrav krævet, at ansøgeren skal være beskyttet mod refoulement. Det skal endvidere være muligt for ansøgeren at kunne indrejse og tage lovligt ophold i det pågældende land, ligesom ansøgerens personlige integritet og sikkerhed skal være beskyttet i landet. I beskyttelsesbegrebet indgår tillige et vist socialt og økonomisk element, idet ansøgeren i et vist omfang skal nyde helt basale rettigheder. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapitel II til V samt EXCOM Conclusion No. 58 – 1989, hvorefter et krav for at kunne sende asylansøgere eller flygtninge tilbage til et land, hvori de har opnået beskyttelse, blandt andet er, at de dér bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Ansøgeren har ikke haft problemer med de ungarske myndigheder eller konkrete problemer med andre personer i Ungarn. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at det må antages, at ansøgeren vil opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale forhold til, at Ungarn, hvor hans ægtefælle og børn er statsborgere og hvor ansøgeren har opholdstilladelse som familiesammenført, kan yde ham den fornødne beskyttelse. Flygtningenævnet finder videre, at ansøgernes personlige integritet må anses for at være tilstrækkeligt beskyttet i Ungarn, ligesom ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Ungarn risikerer refoulement. Flygtningenævnet finder således, at de generelle herunder socio-økonomiske forhold for personer med opholdstilladelse i Ungarn ikke er sådanne, at de kan føre til et andet resultat. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren ved to lejligheder er blevet udsat for chikane på grund af sin arabiske baggrund. Der er herved lagt vægt på, at der var tale om enkeltstående episoder. Endelig kan det ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren lider af forhøjet blodtryk. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2015/9
