Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [by], Aleppo, Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [ultimo] 2014, og at han [i foråret 2015] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2015 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er af kurdisk afstamning, og at hans familie har boet i [by] i mange generationer. Klageren er aktiv i et kurdisk parti ved navn [kurdisk oppositionsparti], som er i opposition til det syriske regime. Klageren har været medlem af et kurdisk oppositionsparti i mere end tyve år, og både hans hjem og hans families hjem er blevet ransaget af den syriske sikkerhedstjeneste mere end tre gange. Sikkerhedstjenesten ransagede klagerens skrædderi i Aleppo og opdagede derved, at der blev afholdt et hemmeligt politisk møde. Flere mødedeltagere blev i den forbindelse arresteret. Klageren har hjulpet sårede civile på vegne af hans parti. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om hans individuelle asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klagerens har forklaret stærkt divergerende om på hvilken måde og hvornår han siden sin udrejse fra Aleppo har fået oplysninger om, hvad der er sket der. Klageren har således ved den første samtale med Udlændingestyrelsen oplyst, først at ægtefællen ringede til ham i [bydel i Aleppo], og under samme samtale, at det var ham selv der fra [bydel i Aleppo] ringede til sin svoger. Under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklarede klageren, at han slet ikke havde talt med nogen i Aleppo, før han kom til Danmark. Under mødet i Flygtningenævnet har klageren først forklaret, at vennen [A]kørte fra [by] til Aleppo og talte med klagerens familie. Da klageren senere blev spurgt om, hvorfor [A] ikke tog klagerens familie med til [by], ændrede klageren forklaring derhen, at [A] slet ikke var kørt til Aleppo, men alene var kørt hen til klagerens moder i [by]. Klageren er under nævnsmødet blevet nøje udspurgt om, hvad der var sket med hans forretning og de øvrige mødedeltagere. Hertil har klageren oplyst, at han ingen oplysninger har herom, uanset, at han efter sin forklaring har haft telefonisk kontakt med sin ægtefælle adskillige gange under opholdet i Danmark. Flygtningenævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at klagerens ægtefælle samt børn angiveligt ikke er blevet opsøgt af myndighederne, selvom de opholder sig hos klagerens svoger og svigerinde i kort afstand fra klagerens bopæl i Aleppo. På den baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han konkret og individuelt risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, hvis han vender tilbage til Syrien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2015/67
