Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske kurdere, statsborgere i Syrien og yezedi af trosretning. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han i [medio] 2011 blev tilbageholdt og udsat for overgreb af den syriske sikkerhedstjeneste, fordi han havde fungeret som […] for personer, som havde demonstreret imod de syriske myndigheder. Den mandlige ansøger har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien som følge af borgerkrigen samt oplyst, at han ikke på nuværende tidspunkt ønsker at aftjene militærtjeneste i Syrien, idet han ikke ønsker at deltage i krig. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv, ligesom sin ægtefælle, henvist til de generelle forhold i Syrien, som følge af borgerkrigen, herunder tilstedeværelsen af Islamisk Stat. Den mandlige ansøger har videre henvist til, at han ikke ønsker at vende tilbage til Bulgarien. Til støtte herfor har han oplyst, at sikkerheden i Bulgarien er dårlig. Han har videre oplyst, at han i flygtningecentret havde problemer med en mand ved navn […], som har forbindelser til [en gruppe]. Endvidere har han oplyst, at forholdene i Bulgarien er umulige at klare sig under. Det er ikke muligt at få et sted at bo, han kan ikke få et arbejde, og han vil derfor ikke kunne forsørge sin familie, hvorfor familien ikke vil kunne overleve i Bulgarien. Han har endvidere henvist til, at hans ægtefælle og ældste søn, […], har behov for […]medicin, og at [navn] tillige har brug for psykologhjælp. Den kvindelige ansøger har henvist til, at hun ikke ønsker at opholde sig i Bulgarien af de grunde, hendes ægtefælle har anført. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgerne isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med de bulgarske myndigheders meddelelse af [ultimo] 2014 til grund, at ansøgerne den [medio] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i form af flygtningestatus i Bulgarien. Flygtningenævnets flertal finder, at Bulgarien, hvor ansøgerne har opnået flygtningestatus, kan tjene som 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3). Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgerne ikke ved en tilbagevenden til Bulgarien risikerer refoulement til Syrien. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgerne ikke har haft konflikter med de bulgarske myndigheder. Flertallet bemærker, at det fremgår af nævnets baggrundsmateriale, at personer med flygtninge- og beskyttelsesstatus har samme rettigheder som bulgarske statsborgere. De generelle forhold i Bulgarien er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til et andet resultat. Flertallet bemærker videre, at ansøgerne fremstår som en ressourcestærk familie, som må antages at kunne skaffe sig tilstrækkelige levemuligheder i Bulgarien. Flertallet bemærker i den forbindelse, at ansøgerne ikke har forsøgt at etablere sig i Bulgarien, men er udrejst så snart de fik rejsedokumenter. Flertallet finder således i overensstemmelse med nævnets praksis, at ansøgerne, trods generelt vanskelige forhold, vil kunne opnå tilstrækkelige socioøkonomiske forhold til, at Bulgarien vil kunne tjene som ansøgernes første asylland. Den kvindelige ansøgers og den ældste søns behov for […]medicin og den ældste søns eventuelle behov for psykologhjælp kan ikke føre til andet resultat. For så vidt angår forholdet til […] finder flertallet, at truslen fra […] må anses for at være en mindre risiko, og at ansøgerne under alle omstændigheder må antages at kunne opnå den fornødne beskyttelse herimod fra de bulgarske myndigheder. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2015/54
