Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i slutningen af] 2014, og at han [i sommeren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk.3. Klageren har [i slutningen af sommeren] 2015 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet eller dræbt, som følge af hans konflikter med de syriske myndigheder, herunder den syriske hær og syriske sikkerhedstjeneste. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter Islamisk Stat, som har fremsat dødstrusler mod ham. Klageren har endelig som asylmotiv oplyst, at han frygter de generelle forhold i Syrien, herunder sikkerhedssituationen i Aleppo. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er personligt forfulgt, da den syriske hær vil finde ham og sandsynligvis henrette ham, eftersom han tidligere er blevet opsøgt af den syriske sikkerhedstjeneste, som har fremsat trussel om, at de vil dræbe ham. Det fremgår af sagen, at klageren yderligere har oplyst, at han blev opsøgt af sikkerhedstjenesten i 2008, idet de skulle undersøge nogle forskellige adresser i området, og i den forbindelse fremsatte sikkerhedstjenesten dødstrusler mod klageren. Klageren har ligeledes oplyst, at hans families bopæl i Sheif Faris blev opsøgt af den syriske sikkerhedstjeneste i 2012, hvor de spurgte efter hans broder. Klageren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er blevet opsøgt af Islamisk Stat, som har fremsat dødstrusler mod ham. Klageren har endeligt oplyst, at det er hans opfattelse, at han er eftersøgt af den syriske sikkerhedstjeneste og Islamisk Stat. Den Boligsociale Retshjælp har i klagen over afgørelsen anført, at klageren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har oplyst, at han var konkret og individuelt forfulgt både af IS og af de syriske myndigheder, og at det beror på en tolkefejl, at det er refereret anderledes i referatet af samtalen i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren var konkret og individuelt forfulgt, inden han udrejste af Syrien. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret indgående om årsagen til, at han forlod Syrien, var de generelle forhold i Syrien, herunder sikkerhedssituationen i Aleppo uden at nævne, at han havde problemer med IS eller myndighederne. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at klageren under samtalen den 17. april 2015 i Udlændingestyrelsen blev bedt om at uddybe sin frygt for IS og i den anledning oplyste, at IS ikke var efter ham personligt men efter alle kurdere, ligesom han har forklaret, at han ikke havde personlige konflikter med myndighederne men alene henvist til, at myndighederne generelt ikke kan lide kurdere, ligesom han har oplyst, at han ikke har haft konflikter med hverken den syriske sikkerhedstjeneste eller de syriske myndigheder eller været i kontakt med oprørsgrupper. På baggrund af denne udførlige forklaring finder nævnet, at klagerens påberåbelse af, at hans forklaring er fejlagtigt oversat, kan tilsidesættes. Nævnet har i denne sammenhæng yderligere tillagt det vægt, at den medvirkende tolk, efter det oplyste, både er fortrolig med kurmanji og arabisk. Klageren opfylder således ikke betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri2015/48
