Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en familie, som var statsborgere fra Sudan. Indrejst i 2015.
”Ansøgerne er etniske fur og muslimer af trosretning fra [en landsby], Sudan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af den sudanesiske regering eller af Janjaweed, da de mistænker ham for at støtte oprørerne. Den mandelig ansøger har videre henvist til, at han frygter, at den kvindelige ansøger vil blive udsat for seksuelle overgreb fra medlemmer af Janjaweed. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter seksuelle overgreb og de generelle forhold. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at deres landsby, […], blev angrebet i 2003 og brændt ned af den sudanesiske regering og Janjaweed, idet regeringen havde mistanke om, at oprørerne boede i landbyen. Ansøgerne tog herefter ophold i flygtningelejren Kasab nær byen Kutum. På et ukendt tidspunkt i 2010 blev den kvindelige ansøger udsat for et seksuelt overgreb uden for lejren. Ansøgeren formoder, at de fire overgrebsmænd var medlemmer af Janjaweed, og at overgrebet skete, fordi hun var etnisk fur. På et ukendt tidspunkt i 2010 blev den mandlige ansøger anholdt af politiet, fordi de mistænkte ham for at støtte oprørerne og et biltyveri. Ansøgeren blev løsladt efter to døgn uden sigtelser. I 2011 flyttede ansøgerne til landsbyen Haj Yousef uden for Khartoum. På et ukendt tidspunkt i 2011 blev den mandlige ansøger anholdt af politiet, som mistænkte ham for at være medlem af en ikke nærmere defineret oprørsgruppe fra Darfur. Ansøgeren var tilbageholdt i seks dage, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Han blev efterfølgende løsladt uden betingelser. [I vinteren] 2014 udrejste ansøgerne til Egypten, hvorfra de rejste videre, indtil de indrejste i Danmark i 2015. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgernes landsby i 2003 blev angrebet og brændt ned af Janjaweed, ligesom det lægges til grund, at den kvindelige ansøger i 2010 blev udsat for en voldtægt. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der var tale om generelle hændelser, der ikke var rettet specifikt mod ansøgerne eller har eksponeret disse, således at de af denne grund ville være i risiko ved genindrejse i Sudan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om den mandlige ansøgers asylmotiv til grund. Det kan således ikke lægges til grund, at den mandlige ansøger er blevet tilbageholdt af myndighederne i 2011, fordi myndighederne mistænkte ham for at støtte oprørerne. Nævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende om denne tilbageholdelse, idet ansøgeren til sin første samtale med udlændingestyrelsen ikke forklarede om en tilbageholdelse i 2011, idet han under denne samtale mindst otte gange svarede nej, til at han havde været tilbageholdt mere end en gang af myndighederne. Den mandlige ansøgers forklaring om, at han havde glemt at forklare om denne tilbageholdelse under 1. samtale, fremstår ikke overbevisende. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en helt central del af hans asylmotiv. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid tilbageholdelsen varede, idet den mandlige ansøger har forklaret, at tilbageholdelsen varede seks dage, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at tilbageholdelsen alene varede tre dage. Hertil kommer, at den mandlige ansøger under nævnsmødet forklarede udbyggende om, hvilke overgreb han under den angivelige tilbageholdelse skulle have været udsat for under den anden tilbageholdelse, ligesom han forklarede divergerende om den første tilbageholdelses varighed og udbyggende om baggrunden for denne. Ansøgerne har ikke under nævnsmødet været i stand til at fremkomme med en rimelig forklaring på de nævnte divergenser og udbygninger i asylmotivet. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at der har været visse tolkeproblemer i forbindelse med forklaringerne afgivet over for Udlændingestyrelsen, men at de nævnte divergenser og udbygninger er af en sådan karakter, at de ikke alene kan forklares ved tolkeproblemer. Flygtningenævnet bemærker videre, at den sikkerhedsmæssige situation for uprofilerede etniske fur ikke er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til Sudan, kan antages at være i en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de ved deres tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder på ovennævnte baggrund ikke anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse af ansøgerne. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sudan/2016/28 LRN
