Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Sudan samt et barn. Samtidig stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse vedrørende den kvindelige ægtefælle fra Marokko. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at den mandlige ansøger er etnisk bargarwi fra Sudan. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Han havde som sit asylmotiv blandt andet henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygtede for sit liv, idet han havde virket som kurer af politisk materiale. Han havde i den forbindelse været tilbageholdt og udsat for hårdhændet behandling. Han var eftersøgt af myndighederne, der havde ransaget hans bopæl. Uanset om ansøgerens forklaring på nogle punkter havde været behæftet med uoverensstemmelser, fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren havde forklaret konsistent om de centrale punkter i sit asylmotiv. Flygtningenævnet fandt derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring som værende utroværdig. Flygtningenævnet fandt herefter, at ansøgeren havde tilstrækkelig sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i myndighedernes søgelys på asylbegrundende måde. Da ansøgerens asylmotiv knyttede sig til kurervirksomhed af politisk materiale, fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren risikerede forfølgelse af grunde, der var omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet meddelte derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger er etnisk araber fra Marokko. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde efter sin egen forklaring forladt Marokko af økonomiske grunde. Hun havde ingen asylretlige problemer i hjemlandet i forhold til myndighederne eller grupperinger i landet. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Sudan/2010/4
