Nævnet meddelte i november 2013 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Sudan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom han kun er 17 år gammel. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret sammenhængende om sit asylmotiv og sin baggrund. Ansøgeren tilhører […], som er underklan til Zagawah og er muslim fra landsbyen […], Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive fængslet af myndighederne, fordi han har opholdt sig i udlandet. Videre frygter han den generelle sikkerhedsmæssige situation i sin hjemegn. I forbindelse med borgerkrigen i Sudan oplevede han uroligheder, og han anvendte våben. I en længere periode tog han ophold i et bjergområde sammen med sin broder frem til deres udrejse. Det er under nævnsmødet blevet oplyst, at ansøgeren er idømt en betinget straf samt udvist betinget for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 291, stk. 1. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen har fremstået troværdig og selvoplevet. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren er fra den vestlige del af Darfur, og at han er han tilhører klanen […] under klanen Zagawah. Ansøgeren har forklaret, at hans landsby blev angrebet af Janjaweed, da ansøgeren var omkring ti år gammel. Ansøgeren har til sin advokat forklaret, at han blev bevæbnet og deltog i forsvaret af landsbyen. Der var tale om flere angreb. Nævnet lægger til grund, at ansøgerens moder på grund af angrebene på landsbyen sendte ansøgeren og dennes ældre broder op i bjergene, hvor de herefter opholdt sig, indtil broderen besluttede, at de skulle flygte ud af Sudan. Ansøgeren har herefter frem til 2011 opholdt sig i Libyen sammen med den ældre broder. Denne ældre broder forsvandt i forbindelse med oprøret i Libyen, og ansøgeren har herefter været henvist til at klare sig selv. Ansøgerens modersmål er […]. Ansøgeren kan ikke læse og skrive dette sprog. På grund af det langvarige ophold i Libyen taler ansøgeren i dag arabisk bedre end modersmålet. Ved en tilbagevenden til hjemlandet vil ansøgeren på grund af sit etniske tilhørsforhold skulle tage ophold i Darfur. Ansøgeren er ikke-arab og tilhører en af de klaner, der ifølge baggrundsmaterialet fortsat er udsat for overgreb i den vestlige del af Darfur. Ansøgeren har antageligt ikke længere noget netværk i Darfur, og har på grund af alderen ved flugten og det lange ophold i Libyen nu arabisk som sit primære sprog. Ud fra en samlet vurdering af den mindreårige ansøgers forhold, herunder ansøgerens alder da han flygtede, baggrunden for flugten, det meget lange ophold uden for Darfur, og ansøgerens etniske tilhørsforhold, finder nævnet, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sudan og efterfølgende til Darfur er i reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er under nævnsmødet oplyst, at ansøgeren i Danmark er i dømt en betinget straf og en betinget udvisning. Nævnet finder ikke grundlag for at udelukke ansøgeren fra asyl i medfør af udlændingelovens § 10. Flygtningenævnet meddeler derfor den sudanske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” suda/2013/2
