Nævnet meddelte i februar 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Su-dan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2016. I februar 2017 anmodede advokaten om genoptagelse. I februar 2017 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Al-Bagal og sunni muslim fra […],[…] i det sydlige Darfur i Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive fængslet eller henrettet af myndighederne. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han har deltaget i elevrådet ”[…] Darfur” på universitetet, […], i [en større by], hvor ansøgeren læste […]. Ansøgeren var […]ansvarlig i foreningen, og rådet havde til formål at oplyse de studerende om, hvad der var sket i Darfur samt give humanitær hjælp til udsatte mennesker i Darfur. En dag i 2011 da ansøgeren var på vej hjem fra universitetet, blev han kidnappet af 4 mænd, som tog ham med i en Landrover. Ansøgeren blev kørt til et fængsel, hvor myndighedspersoner under afhøring anklagede ham for at være politisk aktiv og imod staten og anklagede ham for at have indkøbt våben og givet dem videre til oprørsgrupper i Darfur. Ansøgeren var fængslet i et år, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ved løsladelsen blev pålagt meldepligt hos efterretningstjenesten i [en større by], hvilken han overholdt. I sommeren 2012 genoptog ansøgeren sit studie men opdagede, at hans forening var blevet nedlagt, hvorfor ansøgeren startede rådet op igen og igen var […]ansvarlig. [I sommeren] 2013 blev ansøgeren fængslet for anden gang. De anklagede ham igen for at være politisk aktiv og for at indkøbe våben til oppositionsgrupper i Darfur. Under dette fængselsforløb blev han på ny udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt efter seks måneder i [begyndelsen af] 2014 mod, at han igen skulle melde sig på det nærmeste efterretningstjenestekontor i [en større by] hver torsdag og lørdag. Hver gang ansøgeren meldte sig, blev han verbalt truet af myndighederne. I tiden efter løsladelsen blev ansøgeren løbende opsøgt af myndighederne på sin bopæl, hvor personer fra myndighederne bankede på døren til ansøgerens bopæl og chikanerede ham og familien. Myndighedspersonerne spurgte ikke efter ansøgeren, men lod hver gang som om, at de ledte efter en anden. Ansøgerens familie fik til sidst nok af myndighedernes trusler, hvorfor de hjalp ansøgeren med at udrejse fra Sudan i [begyndelsen af] 2015. Der foreligger en torturundersøgelse fra januar 2017 foretaget af Amnesty Internationals lægegruppe. Et flertal af Flygtningenævnet fandt i sin beslutning af […] november 2016 ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på foretagelse af en torturundersøgelse, da resultatet af en sådan undersøgelse ikke ville være af afgørende betyd-ning for sagen. Et flertal af Flygtningenævnet kunne i sin beslutning af […] november 2016 ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet nævnet fandt, at forklaringen forekom divergerende og udbyggende på væsentlige punkter. Flygtningenævnet lægger imidlertid på baggrund af Amnesty Internationals lægegruppes rapport af […] januar 2017 vedrørende en personundersøgelse af ansøgeren til grund, at ansøgeren forud for udrejsen af Sudan har været udsat for tortur, herunder slag til hovedet, som har haft alvorlige fysiske og visse psykiske følger for ham. Flygtningenævnet finder på den baggrund – uanset at forklaringen om ansøgerens asylmotiv på en række punkter har divergeret, herunder blandt andet omkring hans arbejdsforhold og om størrelsen på de til ”[…] Darfurs” indsamlede midler – ud fra princippet om benefit of the doubt, i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har haft et konfliktforhold til de sudanesiske myndigheder som følge af hans deltagelse i gruppen ”[…] Darfur” på universitetet, og at ansøgeren har været udsat for tortur under fængsling. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”Suda/2017/8/col
