Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Sudan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk fur og muslimer af trosretning fra [et område], Darfur, Sudan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel eller fængslet af myndighederne eller af Janjaweed militsen, som de samarbejder med, idet de tror, at den mandlige ansøger er en del af oprørsbevægelsen imod dem. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at den kvindelige ansøger på et ikke nærmere kendt tidspunkt i 2014 blev voldtaget af personer fra Janjaweed, da hun samlede brænde i skoven nær ansøgernes flygtningelejr i [området]. Efterfølgende overtog den mandlige ansøger opgaven med at samle brænde i skoven. Omkring en måned efter denne episode blev den mandlige ansøger og fire af hans venner overfaldet samme sted af Janjaweed, da de skulle samle brænde. Janjaweederne var bevæbnede og bandt dem på hænderne, hvorefter de tog dem med til deres lejr. Her henrettede Janjaweederne to af den mandlige ansøgers venner, da de havde mærker på skuldrene fra brændet, de havde båret, hvilket, Janjaweed troede, stammede fra, at de havde båret våben for en oprørsgruppe. Ansøger og de to andre, der var tilbage, blev bundet til et træ og var tilbageholdt i en uge. Herefter kom myndighederne til lejren og transporterede dem til et fængsel i [området]. Her sad de fængslet i samme celle. De blev afhørt og tortureret hver anden dag. Efter omkring et halvt år i fængsel flygtede den mandlige ansøger. Da han skulle på toilettet, flygtede han ud gennem et vindue og løb hjem til lejren, hvor familien boede. Ingen fulgte efter ham. Den mandlige ansøger opholdt sig to nætter hos naboen til familien. Han turde ikke sove på bopælen, så han overnattede begge nætter hos naboen. Derefter flygtede han sammen med den kvindelige ansøger og et eller to af de medfølgende børn ud af huset. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ansøgerne har subsidiært henvist til de generelle forhold for etniske fur og andre ikke arabiske personer i Darfur. Mere subsidiært har den beskikkede advokat anmodet om, at sagen udsættes med henblik på en torturundersøgelse af den mandlige ansøger. Flygtningenævnet kan ikke lægge de væsentligste dele af ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger har været fængslet i omkring seks måneder på baggrund af en mistanke om tilhørsforhold til en oprørsgruppe, og at ansøgerne flygtede fra flygtningelejren i [området] to døgn efter, at den mandlige ansøger var undsluppet fængselsopholdet. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgernes troværdighed lagt afgørende vægt på, at forklaringen om fængselsopholdet og navnlig omstændighederne omkring flugten fra fængslet ikke fremstår sandsynlig. Den mandlige ansøgers forklaring herom for Udlændingestyrelsen har været udetaljeret. Under mødet i Flygtningenævnet er den mandlige ansøger derfor blevet systematisk og deltaljeret udspurgt om de nærmere omstændigheder, og ansøgeren er herunder blevet opfordret til at forklare hændelsesforløbet detaljeret med egne ord. Ansøgeren har imidlertid ikke været i stand til dette, men han har besvaret de mange konkrete spørgsmål herom. Ansøgerens besvarelse af disse spørgsmål fremstår ikke logisk. Det fremstår således ikke sandsynligt, at ansøgeren efter omkring seks måneders fængselsophold, hvorunder han hele tiden har opholdt sig i et meget lille lokale uden mulighed for ophold i fri luft og uden muligheder for afvaskning og tøjskift samt med utilstrækkelig ernæring, kunne være i en sådan kondition, at han var i stand til at flygte fra fængslet på den måde, han har forklaret om. Ansøgeren har forklaret divergerende om detaljer i forbindelse med flugten, herunder hvorledes vinduet kunne lukkes op, og hvorledes han kunne komme ud. Ansøgeren har forklaret, at han havde omkring fem minutter til at flygte, inden vagten ville reagere. Han vidste ikke på forhånd, om han fra toiletvinduet ville komme direkte ud af fængslets område, hvilket angiveligt viste sig at være tilfældet. Flygtningenævnet finder videre, at det er usandsynligt, at vagten ikke opdagede hans flugt på så tidligt et tidspunkt, at man ville kunne pågribe ansøgeren. Flygtningenævnet finder det i øvrigt utroværdigt, at ansøgeren havde mulighed for at låse døren til toilettet indefra. Videre er det utroværdigt, da den mandlige ansøger ikke har oplyst om fængselsopholdet i sit asylansøgningsskema. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende og udbyggende om karakteren af den tortur, han var udsat for, henholdsvis i Janjaweed lejren og i fængslet. Flygtningenævnet bemærker vedrørende de fremlagte fotos af den mandlige ansøgers skader, at de ikke i sig selv dokumenterer, at han har været udsat for tortur, idet årsagen til skaderne ikke kan vurderes. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at ansøgeren har været udsat for angreb eller indblandet i slagsmål, som kan medføre de fremviste skader. Flygtningenævnet finder det bemærkelsesværdigt, at ansøgerne og de to andre par fra ansøgernes familier, der søgte asyl samme dag som ansøgerne, har oplyst forskellige asylmotiver. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerne og disse familiemedlemmer har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt de flygtede fra flygtningelejren i Sudan sammen og samtidig. Flygtningenævnet har i øvrigt lagt vægt på, at ansøgernes ene søn er født i november 2014, at den mandlige ansøgers fængsling angiveligt fandt sted i 2014, at flugten fra flygtningelejren ligeledes fandt sted i 2014, at den kvindelige ansøger til Udlændingestyrelsen har forklaret, at de medtog to børn under flugten, men under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at de alene medtog et barn, og at hun ikke kunne oplyse, hvorvidt hun var gravid eller ej, da de flygtede. Videre har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgernes bopæl ikke blev opsøgt, i løbet af de to døgn, der gik inden flugten, og at ansøgernes forklaringer om, hvad de har fået oplyst fra familiemedlemmernes side om eftersøgning af den mandlige ansøger, fremstår usikker og divergerende. I overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis vedrørende etniske fur fra Sudan og de generelle baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for asyl som følge af de generelle forhold. Det forhold, at de i 2003 blev fordrevet fra deres hjemlandsby, kan ikke medføre en anden vurdering på nuværende tidspunkt. Vedrørende den mere subsidiære påstand om, at sagen udsættes med henblik på en torturundersøgelse af den mandlige ansøger, finder Flygtningenævnet ikke grundlag herfor. I den forbindelse har Flygtningenævnet lagt afgørende vægt på den foran beskrevne begrundelse for, at forklaringen om fængselsopholdet ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2017/5/JOV
