Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra […] i Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af sin nabo, […]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive slået ihjel af Janjaweed-militsen i forbindelse med de overgreb, som militsen udsætter befolkningen for i hans landsby. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at Janjaweed [i foråret] 2014 angreb hans landsby, og at der var mange, der blev slået ihjel. [I efteråret] 2014 blev ansøgeren opsøgt af omkring 20 medlemmer af Janjaweed, mens han passede familiens dyr. Janjaweed krævede, at ansøgeren udleverede en kalv til dem, hvilket ansøgeren gjorde. Ansøgeren blev samme dag af sin nabo, […], beskyldt for at have anvendt naboens marker til at fodre sine dyr med, ligesom naboen beskyldte ham for at samarbejde med Janjaweed og truede med at anmelde ansøgeren til myndighederne. Ansøgerens families hus blev angrebet cirka 20 dage senere af [naboen] og fem personer fra Janjaweed, og ansøgerens broder omkom. Ansøgeren flygtede herefter hjem til sin faders ven i byen […], hvor han opholdt sig i fire dage, hvorefter han blev kørt til byen Karabotoum, hvor nogle agenter mod betaling smuglede ham til Libyen. Ansøgeren udrejste [i vinteren] 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren har haft en konkret konflikt med naboen, […] eller med Janjaweed. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er forfulgt af disse eller i risiko for at blive det til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han skulle være forfulgt fremstår divergerende og udbyggende. Ansøgeren har forklaret divergerende om sit asylmotiv. Han har således ikke i sit asylskema nævnt konflikten med sin nabo, hvilken konflikt han under nævnsmødet har påberåbt sig som sin hovedkonflikt. Ved samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren først forklaret, at han frygter at blive slået ihjel af sin nabo eller Janjaweed på grund af en konflikt om græssende dyr, mens han senere under asylsagsbehandlingen [i vinteren] 2014 alene har påberåbt sig de generelle forhold på grund af Janjaweeds angreb, og senere [i foråret] 2015 og [vinteren] 2015 alene græsningskonflikten. I forbindelse med en ansøgning om asyl i Sverige [i vinteren] 2014 angav ansøgeren som asylmotiv, at han havde forladt Sudan på grund af de generelle stridigheder, der er i landet, i hvilken forbindelse han hverken nævnte Janjaweed eller jordkonflikten med naboen. Ansøgeren er endvidere fremkommet med divergerende forklaringer om et angreb udført af Janjaweed, herunder om dette fandt sted i hans hus eller på en mark. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at fremkomme med en rimelig forklaring på de nævnte divergenser og udbygninger i asylmotivet. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at ansøgerens divergerende forklaringer ikke alene kan forklares ved, at han var nervøs og i sorg over sin brors død, da han ankom til Danmark og senere Sverige. Det forekommer i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ingen af stederne nævnte sin brors død i forbindelse med den første angivelse af sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker videre, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i ansøgerens hjemområde, […], ikke er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området, kan antages at være i en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller § 7, stk. 3. Flygtningenævnet har herefter ikke fundet grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger om de sikkerhedsmæssige forhold i ansøgerens hjemområde. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/37/JOL
