Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten og Sudan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk nubi, sudanesisk og egyptisk statsborger og ateist af trosretning fra Khartoum, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af sin svigerindes familiemedlemmer, fordi han har anmeldt sin egen familie i Egypten for at have udsat tre af sine niecer for overgreb. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter, at hans familiemedlemmer i Egypten vil hyre en person til at slå ham ihjel, fordi han har anmeldt sine familiemedlemmer for at have udsat sine niecer for overgreb. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [efteråret] 2011 repatrierede til Egypten, efter han havde opholdt sig lovligt i Danmark siden 1970. Ansøgeren tog ophold i sin families ejendom i Giza, hvor tre af hans brødre og hans søster bor. I løbet af sommeren 2012 fortalte ansøgerens søster, [S], at hans bror, [B], udsatte ansøgerens niece, [N1], for seksuelle overgreb. Efterfølgende fik ansøgeren løbende at vide, at hans bror fortsatte med at forgribe sig på niecen, hvorfor ansøgeren ville anmelde sin bror til politiet, selvom det kunne skade familiens ære og bringe ansøgeren i fare. Omkring [i sommeren] 2014 flyttede ansøgeren til en anden lejlighed og flyttede herefter flere gange. Den [i vinteren] 2015 henvendte ansøgeren sig til politiet sammen med sin niece og hendes to søstre, [N2] og [N3], der herefter boede hos ansøgeren i en periode. Ansøgeren begyndte at høre lyde på taget hver nat klokken 00.30. I [vinteren] 2015 henvendte ansøgeren sig til den ansvarlige minister og klagede over politiet. I løbet af [foråret] 2015 blev ansøgeren løbende kontaktet af lokalpolitiet. I slutningen af [foråret] 2015 blev ansøgeren bekendt med, at hans niece var blevet opsøgt af nogle mænd om natten på det værelse, hvor hun havde sovet de foregående tre måneder. Ansøgeren formodede, at det var politifolk, der opsøgte hende for at hævne sig på ham, fordi han havde skrevet til den ansvarlige minister. Ansøgeren bad derfor sin niece om at flytte hjem til en af sine veninder. Senere fik ansøgeren en seddel fra niecen, hvor hun havde skrevet, at det var politifolk, der havde brudt ind til hende om natten, og at de havde udsat hende for seksuelle overgreb. Den [i foråret] 2015 læste ansøgeren et brev fra niecen, hvoraf det fremgik, at hans liv var i fare, fordi ukendte personer var efter ham. Ansøgeren henvendte sig til politiet i [foråret] 2015 for at bevise, at hans niece og hans søster [N3] ikke længere boede hos ham, idet han ikke ville anklages for at have gjort pigerne fortræd. Ansøgeren blev efterfølgende overvåget af ukendte personer, hvorfor han valgte at udrejse på et gyldigt visum til Danmark den [i sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at forklaringen fremstår usandsynlig, utroværdig, og at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende. Flygtningenævnet finder det således ikke sandsynligt, at ansøgerens søster og [N1] skulle betro sig til ham om, at [N1] var blevet udsat for seksuelle overgreb, og at hun efterfølgende fik tilladelse til at tage ophold hos ham, der er en enlig mand. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han fik oplysninger om de seksuelle overgreb, ligesom han til Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om, hvorvidt såvel [N1] som [N3] flyttede ind hos ham. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren ikke kan huske navnet på den advokat, der angiveligt bistod ham i forhold til politiet. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgeren først søgte asyl fire uger efter, at han indrejste i Danmark i [sommeren] 2015. Flygtningenævnet finder således efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten eller Sudan vil blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/35/MGO
