Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra Sudan.. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk fur og sunni-muslim fra Darfur, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af de sudanesiske myndigheder, idet han er anklaget for at have støttet væbnede grupperinger i sit hjemområde. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at de sudanesiske myndigheder i 2003 nedbrændte den landsby, ansøgeren boede i, idet myndighederne mente, at landsbyens borgere støttede de væbnede grupper. Ansøgeren flygtede af den grund sammen med sin familie til en flygtningelejr i [navngiven lejr]. [I] maj 2015 blev ansøgeren tilbageholdt af myndighederne i [flygtningelejren]. Myndighederne tog ansøgeren og 20 til 30 andre unge med i en bil, der formodentlig skulle køre dem til [en navngiven by i Sudan], hvor myndighedslejrene var placeret. Under denne kørsel opstod skudvekslinger mellem myndighedspersoner og oprørere. Under skudvekslingen lykkedes det ansøgeren at flygte, og han løb herefter mod Kutum. Ansøgeren opholdt sig en nat i Kutum hos sin moster, og den følgende dag fortsatte ansøgeren mod [en anden navngiven by i Sudan] med hjælp fra en af mosterens bekendte. Fra [den anden navngivne by i Sudan] kørte ansøgeren i bus til den libyske grænse. [I] maj 2015 udrejste ansøgeren illegalt til Libyen. Efter ansøgerens udrejse af Sudan er ansøgerens mor i [flygtningelejren] blevet opsøgt af myndighederne, der ville have informationer om ansøgerens opholdssted. Ansøgerens mor blev ikke ved denne episode truet, ligesom familien ikke efterfølgende er blevet opsøgt at myndighederne. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge grund, at ansøgeren skulle være forfulgt eller efterstræbt af de sudanesiske myndigheder. Flertallet lægger afgørende vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale punkter vedrørende ansøgerens anholdelse og den efterfølgende transport af ansøgeren og andre personer. Der henvises til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i] oktober 2015 har forklaret, at han ved anholdelsen blev ført hen til en bil med to myndighedspersoner foran og to myndighedspersoner på bilens lad. Der var 3 biler i alt. Ansøgeren var den første, som kom op på ladet, og da andre personer var kommet op på ladet, begyndte bilen at køre. Bilen standsede efter omkring en times kørsel og holdt stille i omkring en halv time. Chaufføren og myndighedspersonen på passagersædet henvendte sig til myndighedspersonerne på de to andre biler, og de talte om noget med oprørere. De kørte derefter i lidt mindre end 2 timer, hvorefter der pludseligt blev åbnet ild. Under asylsamtalen [i] juni 2016, har ansøgeren derimod forklaret, at der allerede befandt sig 3-4 personer på bilens lad, før han kom op på bilens lad. Der var 3 myndighedspersoner i alt, én chauffør, én ved siden af chaufføren og én myndighedsperson på ladet sammen med ansøgeren og de andre. Der var 3 biler ud over den, som ansøgeren sad i. Efter omkring en halv times kørsel standsede bilen, og den myndighedsperson, der havde siddet ved siden af chaufføren, gik om til myndighedspersonen på ladet. Han pegede på ansøgeren og de andre og sagde til dem, at de tilhørte en militær gruppe. De kørte herefter videre i omkring 1 time. De standsede i omkring en halv time og herefter kørte de videre i lige under 2 timer. Der skete en skudveksling mellem myndighedspersonerne i den bil, som ansøgeren sad i, og oprørerne. Over for nævnet har ansøgeren forklaret, at de kørte i omkring 1 time, efter at de var standset første gang. Han har endvidere over for nævnet forklaret, at der var 4 myndighedspersoner ved bilen forinden de kørte. Én af myndighedspersonerne blev i [flygtningelejren], og de 3 andre myndighedspersoner kørte med. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvordan han flygtede fra bilen ved skudvekslingen. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han løb til Kutum by, og at der var omkring 45 minutters løb dertil. Under asylsamtalen har han derimod forklaret, at han løb og gik i retning af Kutum i 7 timer, efter han var sprunget af bilen. Der var ikke andre biler, der fulgte med den bil, som ansøgeren befandt sig i. Foreholdt divergenserne har ansøgeren blandt andet forklaret, at han ikke har sagt som anført i referatet for oplysnings- og motivsamtalen om antallet af biler, og at der må have været problemer med tolkningen. Han har i øvrigt understreget, at hans forskellige forklaringer om den tid, som det tog ham at komme til Kutum beror på et gæt. Han havde ikke ur med. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at ansøgerens forklaring om baggrunden for divergenserne fremstår troværdige. Der henvises til, at det af referatet af oplysnings- og motivsamtalen fremgår, at ansøgeren har bekræftet, at tolkens oversættelse af samtalen er i overensstemmelse med samtalen, og at han har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til samtalerne og rettelser. Det fremgår af referatet af asylsamtalen, at ansøgeren har bekræftet, at han har forstået alt, hvad tolken har sagt under asylsamtalen. Referaterne af samtalerne er i øvrigt underskrevet af ansøgeren. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at det forhold at ansøgeren er etnisk fur og sunni-muslim fra Darfur i Sudan eller de generelt vanskelige forhold i Darfur kan begrunde asyl. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan, vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/33/NKE
