Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tima fra [A], Sudan. Ansøgeren har forklaret, at han er konverteret fra islam til kristendommen, og at han har deltaget i kirkeligt udviklingsarbejde. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af myndighederne, eftersom de mistænker ham for at samarbejde med [et oppositionsparti]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at lide overlast, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans landsby blev angrebet i 1995, og at han efterfølgende tog ophold i en flygtningelejr i [en by i Sudan]. I 1999 blev han overført til en flygtningelejr i Kenya. Under opholdet i Kenya stiftede ansøgeren bekendtskab med kristendommen, og han begyndte at betragte sig selv som kristen. I 2009 vendte ansøgeren tilbage til Sudan, hvor han begyndte at arbejde for [en kristelig hjælpeorganisation]. [I sommeren] 2011 blev ansøgeren anholdt af politiet. Han var fængslet i tre dage, hvorefter det lykkedes ham at flygte ved at hoppe ud af et åbent vindue på toilettet og løbe fra stedet. Efter flugten tog han ophold i Khartoum, hvor han begyndte at arbejde for [en anden kristelig hjælpeorganisation]. Han blev i forbindelse med sin ansættelse overvåget af en mand ved navn [B]. I [foråret] 2013 rejste ansøgeren legalt til Cairo. Da han kom tilbage til Sudan blev han anholdt af myndighederne, der mistænkte ham for at samarbejde med [et oppositionsparti]. [I sommeren] 2014 havde ansøgeren planlagt at rejse til Danmark, da personalet i Khartoum Lufthavn nægtede ansøgeren at forlade Sudan. Det lykkedes alligevel ansøgeren at udrejse, da han bestak personalet. Efter ansøgerens indrejse i Danmark har han fået at vide, at den sudanesiske sikkerhedstjeneste har eftersøgt ham i hans lejlighed i Khartoum. Flygtningenævnet kan i nogen grad lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at han blev anholdt og fængslet i 2011. Nævnet lægger særligt vægt på, at ansøgeren ikke under nævnsmødet på overbevisende måde har kunnet beskrive fængslet, forholdene i fængslet og hans flugt fra fængslet. Ansøgeren har til dels forklaret divergerende i forhold til hans tidligere afgivne forklaringer, herunder hvor længe han var fængslet, hvorvidt tortur fandt sted i cellen og hvor højt det vindue sad som han flygtede fra. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at hans ven [C], efterfølgende har kunnet flygte fra samme fængsel på samme måde. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at han på ny blev anholdt i 2013. Nævnet lægger her vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår fængslingen fandt sted og især længden af fængslingen. Endelig bemærker nævnet, at han fik tilladelse til at udrejse til Danmark i [sommeren] 2014. Under henvisning hertil og da ansøgeren har forklaret, at han har kunne leve i Khartoum indtil udrejsen og herunder har været ansat i kristne organisationer uden problemer med myndighederne, finder nævnet ikke at han har sandsynliggjort at have haft problemer med myndighederne under sit ophold i Sudan og udrejse herfra. Ansøgeren har i sit asylskema og under OM-samtalen forklaret, at han konverterede til kristendommen i [efteråret] 2014. Han har under nævnets møde forklaret, at han også under opholdet i Sudan har været kristen, er blevet døbt som barn og har ejet og læst i bibelen. Under henvisning til at ansøgeren har et påfaldende ringe kendskab til bibelen og da han ikke nærmere har kunnet redegøre for sin konversion i Danmark finder nævnet ikke, at han har sandsynliggjort, at han reelt er konverteret til kristendommen. Idet ansøgeren som ovenfor nævnt har levet flere år i Khartoum og har været ansat i kristne organisationer finder nævnet det ikke godtgjort, at han på baggrund af sin etnicitet vil påkalde sig forfølgelse ved tilbagevenden til Sudan. Idet han herefter ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Sudan risikere forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller har behov for beskyttelsesstatus jf. Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda 2016/25/snd
