Flygtningenævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Khartoum, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af myndighederne, da han er flygtet fra efterretningstjenesten. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede som politimand i det sudanesiske politi. I [sommeren] 2014 fik han til opgave at overvåge en person fra [et] oppositionsparti. Ansøgeren overvågede den pågældende i syv dage, hvorefter han udarbejdede en rapport til brug for myndighederne. I [efteråret] 2014 blev ansøgeren indkaldt til en samtale hos Efterretningstjenesten i Khartoum. Ansøgeren fik af en oberstløjtnant besked på at likvidere den person fra oppositionspartiet, som han havde overvåget. Ansøgeren afviste at tage imod opgaven, hvorefter han blev anholdt og tilbageholdt på kontoret. Ansøgeren var tilbageholdt i syv dage, hvorunder han blev udsat for fysiske overgreb hver dag. Efter syv dage blev ansøgeren transporteret til et hospital, hvor han var indlagt i tre-fire dage, hvorefter han flygtede og tog til byen […]. Han opholdte sig hos en slægtning i en måned. I [slutningen af] 2014 udrejste ansøgeren fra Khartoum. Han havde forinden fået udstedt et visum til [et europæisk land] fra [det europæiske lands] ambassade i Khartoum. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Der lægges vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, og at forklaringen vedrørende andre afgørende forhold forekommer usandsynlig. Forklaringen anses derfor som konstrueret til lejligheden. Flertallet henviser til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen den […] 2015 om sin flugt fra hospitalet har forklaret, at der var vagter til stede for at holde øje med ham. Ansøgeren flygtede midt om natten, og vagterne regnede derfor med, at ansøgeren sov, hvorfor de ikke var opmærksomme på ham. Under asylsamtalen den […] 2015 har ansøgeren derimod forklaret, at en person var kommet alvorligt til skade og var blevet ført ind på den afdeling på hospitalet, hvor ansøgeren lå. Efter at personen var afgået ved døden, opstod der uroligheder, og det lykkedes ansøgeren at flygte. Vagterne der passede på ansøgeren forsøgte at forhindre ansøgeren i at flygte, men pårørende til afdøde slog vagterne, fordi de var vrede på vagterne, og derved forhindrede de vagterne i at standse ansøgeren. Foreholdt divergensen har ansøgeren forklaret, at han ikke under oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at han flygtede om natten, fordi vagterne ikke var opmærksomme på ham. Flertallet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit kendskab til [H], som han skulle overvåge. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han med det samme vidste, hvem [H] var, da han fik personens navn at vide. Under asylsamtalen har han derimod forklaret, at han ikke vidste, hvem [H] var, da han fik tildelt overvågningsopgaven. Foreholdt divergensen har ansøgeren forklaret, at han ikke kender [H] personligt, men at han kender til [H], da de kommer fra samme område. Flertallet anser det endvidere for usandsynligt, at ansøgeren efter sin flugt fra hospitalet har kunnet opholde sig i cirka en måned hos en slægtning til ansøgerens moder, og at han i den periode uden problemer med den sudanesiske efterretningstjeneste har kunnet planlægge sin udrejse og har kunnet udrejse fra lufthavnen i Khartoum med eget pas. Det forekommer ligeledes usandsynligt, at ansøgeren, der angiveligt var eftersøgt af efterretningstjenesten, uden problemer har kunnet opnå visum på [det europæiske lands] konsulat i Khartoum, efter at han personligt er mødt på konsulatet og har afgivet fingeraftryk og i øvrigt har fået taget et foto og fremvist legitimation. Flertallet af Flygtningenævnets medlemmer bemærker, at det fremgår af referaterne af samtalerne med Udlændingestyrelsen, at ansøgeren med sin underskrift har bekræftet, at tolkens oversættelse af samtalereferaterne er i overensstemmelse med samtalerne, og at han har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger og rettelser til referaterne. Flertallet finder derfor ikke, at ansøgerens oplysning for nævnet om, at der under de tidligere samtaler opstod misforståelser på grund af tolkeproblemer kan tillægges betydning. Flertallet finder ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på iværksættelse af en torturundersøgelse af ansøgeren, idet der henvises til karakteren af de divergenser og de usandsynligheder, der har medført, at ansøgerens forklaring er forkastet. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for forfølgelse der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil risikere overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2016/22/mvln
