Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk fur og muslim af trosretning fra Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af de sudanesiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han og hans fader i [sommeren] 2003 blev anholdt og fængslet af myndighederne i [i byen X]. Syv dage senere blev han løsladt, mod at han skulle indsamle oplysninger om oppositionsgrupperne. I 2005 blev han på ny anholdt og fængslet i to dage i forbindelse med, at myndighederne i [i byen X] ville udspørge ham om en episode, hvor markedet i byen var blevet plyndret af ukendte gerningsmænd. Medio 2012 blev han igen anholdt og fængslet, da myndighederne i [i byen Y] fejlagtig troede, at han havde deltaget i en studenterdemonstration til støtte for oppositionen. [I foråret] 2013 blev ansøgeren anholdt og afhørt i forbindelse med et bankrøveri i [i byen X], hvor en politibetjent, et barn og to gerningsmænd mistede livet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han [i sommeren] 2014 blev anholdt og efterfølgende fængslet i to dage, fordi myndighederne mistænkte ham for at have oplysninger om et forestående angreb på et militærområde i byen [X]. Fire dage senere udrejste han af Sudan. Flygtningenævnet kan ikke lægge væsentlige dele af ansøgerens forklaring til grund. Forklaringen fremstår ikke troværdig, idet ansøgeren på flere punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom forklaringen om årsagen til, at de sudanesiske myndigheder skulle slå ham ihjel, ikke forekommer overbevisende og sandsynlig. Ansøgeren har ved motivsamtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015 forklaret, at han blev tilbageholdt af myndighederne i 2003, 2012, 2013 og 2015, og at han ikke havde været tilbageholdt på andre tidspunkter. Ved asylsamtalen [i efteråret] 2015 i Udlændingestyrelsen fortalte ansøgeren, at han også var blevet tilbageholdt i 2005. Foreholdt, hvorfor han ikke tidligere forklarede om tilbageholdelsen i 2005, oplyste han, at han ikke blev spurgt om tilbageholdelse i 2005, og at han fik at vide, at der ville komme en samtale mere, hvor han kunne forklare sig yderligere. For Flygtningenævnet har ansøgeren herom supplerende forklaret, at tilbageholdelsen fandt sted i sommeren 2005. Ansøgeren har under motivsamtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015 om baggrunden for tilbageholdelsen i 2013 forklaret, at der var sket et bankrøveri [i byen X], hvor en 8-årig dreng og en politimand blev dræbt og to blev såret. Under asylsamtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at der var tale om en 8-årig pige, som blev dræbt, og at to af gerningsmændene blev dræbt. Foreholdt sin tidligere forklaring under samtalen [i vinteren] 2015 oplyste ansøgeren, at tolken ikke havde forstået ham og læste op fra referatet som om, der var tale om en pige. Han oplyste videre, at de to gerningsmænd blev såret og senere døde. For Flygtningenævnet har ansøgeren herom yderligere forklaret, at det var en dreng, der blev dræbt, og at de to gerningsmænd alene blev såret. Han kender således ikke noget til, om de døde efterfølgende. Ansøgeren har endvidere ved motivsamtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015 forklaret, at han havde haft kontakt med sin far, efter at ansøgeren var kommet til Danmark. Under samtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren først forklaret, at han ikke havde talt med sin far i perioden mellem ankomsten til Danmark og samtalen [i efteråret] 2015, fordi faderen sad i fængsel på det tidspunkt. Derefter forklarede ansøgeren, at han nåede at tale med faderen en gang inden samtalen [i efteråret] 2015. For Flygtningenævnet har ansøgeren herom yderligere forklaret, at han har talt med sin far, efter at faderen blev løsladt, og at han under motivsamtalen [i vinteren] 2015 fortalte, at han havde talt med sin mor. Det var efter samtalen [i vinteren] 2015, han talte med sin far. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hans familie er blevet opsøgt af myndighederne efter hans udrejse, og at faderen blev fængslet i 1-1½ måned. Faderen har ifølge ansøgeren holdt fast i at fortælle myndighederne, at ansøgeren var taget tilbage til universitetet og ikke, at han var udrejst. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om omstændighederne ved sin flugt, herunder hvor mange dage han blev i landsbyen, og hvor han opholdt sig. Ansøgeren har under begge samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at han og hans familie aldrig har været medlem af oppositionen eller oprørsgrupper og aldrig har været i kontakt med disse. Han har for Flygtningenævnet bekræftet, at han ikke har samarbejdet med disse grupper, men alene i kraft af sin etnicitet og sit stammetilhørsforhold mistænkes for at samarbejde med dem. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at det forekommer usandsynligt, at myndighederne i Sudan efter angiveligt at have tilbageholdt ansøgeren fem gange i løbet af 11 år uden at få oplysninger fra ansøgeren nu skulle efterstræbe ansøgeren, fordi han ikke har kunnet skaffe oplysninger om oprørsgrupperne. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Den omstændighed, at ansøgeren er ikke-araber og kommer fra Darfur, kan ikke i sig selv medføre en anden vurdering, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols afgørelse i sagen A.F. v. France (appl. No. 80086/13). Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2016/20/CEB
